Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290 BREVE FRA KOLERATIDEN
kan smutte bort. De har vundet tre Spil, det er sandt.
De skal have tre Breve, det er sandt. Men naar skal De
have Dem? Naar? Der er Hullet, hvorigjennem jeg
snyder Dem. Der er ikke Andet for, Mathiesen, De maa
lade mit Liv assurere. De skal faa Attest fra alle Byens
Læger om, at de ikke kjende mig. Med den gaar De til
Dr. Hornemann og Livsforsikringsselskabet, og De as-
surerer mig, og som Følge deraf skal Selskabet, naar jeg
dør, skrive Dem tre aandrige Breve. Selskabet bliver
anset for meget solidt og agtværdigt, saa at De eller
Deres Arvinger kunne betragte Brevene som allerede
modtagne, læste — og glemte.
Forresten vilde jeg virkelig gjerne idag sende Dem
et fornøjet og opmuntrende Brev aldeles gratis; men dels
piner det mig, at jeg, som skal skrive, lever her inde-
sluttet og paa Grund af visse Omstændigheder ikke kan
foretage en Udflugt, som jeg har for, medens De, som
skal læse det Skrevne, kommer ud i den vide Verden,
til Lyst og Glæde, til Klampenborg, æsthetiske Soiréer,
spirituelle og spirituøse Middags- og Aftensgilder — 0,
I Kjøbenhavnere, ikke engang Koleraen kan bringe Eder
til at faste! — dels er jeg idag trist og nedslaaet over
min Affære med Assessoren.
De maa saagu ikke tale til Nogen om den Sag. Him-
len ved, at jeg dog ikke kunde gjøre ved, at han i
Fredags kom ind paa mit Værelse, netop som jeg var
ifærd med at prøve de nye sorte Benklæder, jeg i Hast
havde kjøbt i Munchen, og at han, da jeg fandt dem
for korte, antog, at dei vilde passe ham, og tog dem
med. Igaar gik han med dem, det saa De selv. Vel
kunde De ikke vide, at det var min e Benklæder; men
De kunde se, og De bemærkede udtrykkelig, at de ikke
saa ud til at være Assessorens egne, saa nette og fine,
som de vare. I Formiddags var jeg derovre i Besøg,
og da han fulgte mig ud, sagde han til mig paa Trappen:
»Apropos, Holm, de Tingester passede mig meget godt;
De maa selv kunne bruge Dem." — Tænk Dem, hvilken
Insolens! Jeg henter et Par Benklæder i Minchen, og
han vil i Sorø med sine Ben justere dem til mine Ben!
Havde jeg nu været klog, saa havde jeg svaret: ,Ja, vel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
