Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316 BREVE FRA KOLERATIDEN
skrive om, hverken ud eller ind, hverken hvor jeg skal
begynde, eller hvor jeg skal ende. Hvad skal jeg dog
sige Dem først? Jo, lad mig begynde med det Vigtigste:
med Dem selv.
Min Mathiesen, vil det overraske Dem meget at erfare,
at De har været Amorin? Naar De nu ved Sæsonens Be-
gyndelse gaar i det kgl. Theater og ser paa Englene, der
synes at trække Tæppet tilside, saa ser De Amoriner, og
saadan en Amorin har De været, med den Forskjel, at
Amorinerne have Vinger og ere nøgne, hvorimod De
viser Dem for Publikum anstændig paaklædt, men uden
Vinger. Ja, Mathiesen, den Dag, da De gik op til Justits-
raad Lutzmann og bragte ham et Budskab, som hverken
han. eller De selv kunde forstaa, da var De Amorin,
Kjærlighedsbud, og Ordet, De overbragte, blev forstaaet
af den unge Dame, som De med Rette fandt smuk.
Budskabet til hende lød saaledes: Frants Holm er kommen
hjem fra Munchen og opholder sig i Sorø; han ønsker at
vide, hvor Fanny er, og hvordan hun har det, og naar
han erfarer, hvor hun er, skal han nok finde Midler til
at se hende.
Første Gang De fløj ud som Amorin, bragte De mig
det glade Budskab tilbage, at Fanny var ifærd med at
forlade Kjøbenhavn, og anden Gang De fløj, havde De
erhvervet den Kundskab, at hun var etsteds i Odsher-
red, hvilket Sted jeg senere ved Efterforskning fik nær-
mere præciseret.
At jeg ikke kunde gaa selv og spørge, havde den
Grund, at jeg for et Par Aar siden malede Justitsraaden
»Som Karikatur" paastod man — og det er meget mu-
ligt; thi, naar man ikke er overmaade forsigtig med
hans Ansigt, vil det, som De selv har kunnet se, lettelig
ved Afbildning tage sig ud, som om dette ikke kunde
sidde paa en kongelig Embedsmand og virkelig Justits-
raad — og ulykkeligvis kom en lignende Karikatur no-
gen Tid efter i et af de illustrerede Blade. Jeg var uskyl-
dig deri; men da Justitsraadén mærkede, at jeg for-
elskedes i hans Plejedatter, som netop paa den Tid kom
i Huset, greb han en Lejlighed til at forbyde mig Huset
og ethvertsomhelst Samkvem med Nogen af Familien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>