Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BREVE FRA KOLERATIDEN 329
men ikke se, at de vare rene. Værelset havde i Sengen
udtømt hele sin Rigdom; der var ikke nogetsomhelst
andet Møbel end en gammel, slidt Træstol, hvis halve
Ryg var afbrudt.
Jeg sagde, at det var meget godt, men trøstede mig
med, at jeg vel kunde liste mig til at sove paa en Bænk
i Gjæstestuen, og for paa ingen Maade at forraade nogen
Skuffelse eller Misfornøjelse, der kun vilde gjøre Ondt
værre, ytrede jeg til Pigen, der havde fulgt mig op,
den statistiske Bemærkning: ,,Din Husbond og Madmor
lade til at være holdne Folk i Uldent og Linned; der
maa dog gaa en svær Mængde Hønsefjer til en saadan
Seng!
Hun svarede ikke og gjorde ikke ringeste Mine, men
gik ned foran mig og var vel i Køkkenet et Par Se-
kunder før mig.
Ved min Indtrædelse fandt jeg, at den fyldige Vært-
indes Ansigt, som forhen havde lyst af Venlighed, var
blevet mørkt; men jeg gjorde mig ingen Tanker derom
og bad hende lave mig en Æggekage til Aftensmad.
pa mHdøns har vida," svarede hun.
»Det har jeg ikke tvivlet om i et saadant Hus," svarede
jeg, hemmelig stolt af, at jeg som en Pelham forstod at
tale til Almuen og sige den Behageligheder.
Da jeg kom ind i Gjæstestuen, hørte jeg Værtinden
i Køkkenet sige med en ejendommelig Betoning det Ord:
»Hønsefjer!"
Ordet, men især Tonen slog mig som noget Ildebebu-
dende; den vakte en ubestemt, men pinlig Tanke hos
mig om, at der var Noget i Vejen, at jeg havde sagt noget
Galt om Hønsefjer; men jeg vidste ikke, hvori min Skyld
egenlig bestod. At vende om og spørge om Forklaring,
vidste jeg, vilde ikke føre til det Ringeste, og idet min
Pelham-Stolthed lagde sig ligesaa hurtig, som den havde
rejst sig, gik jeg ud for at se mig om, medens Ægge-
kagen blev lavet. Der var saa smukt! I ringe Afstand
fra Kroen løb en Aa, og ovre paa den anden Bred stode
egetræer, hvis Skygge gjorde det friske, klare Vand grønt
og frembragte hin besynderlige, sammensatte Fornem-
melse af dyb Fred og skjult Naturliv, af Indelukket-
M. Goldschmidt i Folkeudgave. V 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
