Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338 BREVE FRA KOLERATIDEN
talt i, men paaskyndet af Breve. Vi pleje endog aarlig,
naar vi festligholde denne Dag, at oplæse to af Brevene
og saa drikke Dagens Skaal.”
Jeg udtalte min Beklagelse over at være bleven en
Hindring for Traditionens Fortsættelse; men Værten sva-
rede: ,,Det er De aldeles ikke. De to Breve kunne godt
oplæses i Deres Nærværelse, hvis De vil høre paa dem,
og jeg glæder mig over, at det nu er sagt; jeg sad før
og spekulerede paa, hvorledes vi skulde forberede Dem.”
»Hør," sagde Maleren, ,,der er i det Mindste eet Brev,
hvori Du ligefrem kalder mig et daarligt Subjekt, vilde
Du ikke læse det op først — eller siden der dog virkelig
i alle Brevene ikke er Noget, som en velsindet Gjæst ikke
kan høre, saa lad os faa dem allesammen. Jeg tror vir-
kelig, der var nogle lystige Breve fra mig, dem gad jeg
dog nok høre.”
Efter nogle gjensidige skjemtende Beskyldninger ene-
des man. om at udføre Forslaget.
Da Oplæsningen var endt, sagde Værten efter en lille
Pavse: ,,Hvor det igjen staar livligt for mig! — Det er
dog en stor Lykke at kunne se de vigtigste og mest kri-
tiske Øjeblikke af sit Liv paa Prent uden at fortryde!
Gud ske Lov for den Tid, og Gud ske Lov for de for-
løbne otte Aar!"
»Ja, Gud ske Lov og Tak!" sagde hans Hustru og
rejste sig tilligemed ham.
»Gud ske Lov! — det er Talen og Skaalen!’ sagde
han, og Maleren og hans Kone gjentoge det, og vi Alle
rejste os.
Jeg blev der i Huset, ikke blot den Nat, men to Dage
og Nætter og fik set Egnen, Virksomheden, Befolkningen,
ligesom jeg ogsaa hørte ’endel om en Person, der i Bre-
vene havde interesseret mig, Assessoren. Men det vilde
føre til en hel ny Skildring, om jeg vilde dvæle derved.
Da jeg nu skulde skilles fra disse Mennesker, stod det
pludselig klart for mig, at om jeg end ikke havde op-
levet noget Stort, havde jeg dog befundet mig i ikke sæd-
vanlige Forhold, og det hele Billede, den lille Kreds og
Aanden, som war hos dem, var gaaet over i min Bevidst-
hed, blevet min aandige Ejendom, uden at jeg dog havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
