Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN VÆGELSINDEDE PAA GRAAHEDE 35T
at Hovedsagen, der stod i Vejen, var Familien og navnlig
Jeppe Revl, som var ,, saa latterlig". Endelig sagde hun:
»Hør, Karen, saadan kan det it gaa an i Længden.
Du ved it, om Du vil eller vil it, for Familiens Skyld.
Hvad tykkes Dig nu om mit Forslag, at vi strax gaa ned
og se paa Jeppe Revl? Saa kan Du selv skjønne.”
»Det kan da aldrig gaa an!’ svarede Karen; ,,a skal
da it selv bringe Jens Svar paa hans Brev!"
»Nej, det skal Du jo it; men for det Første er Jens nu
it hjemme hos Faderen, og for det Andet sover de nu
Alle til Middag, saa vi kan gaa ind og se paa Jeppe og
kanske faa ham i Tale, uden at Kvindfolkene har deres
Næse deri."
»Ja, men hvad vil Jeppe tænke ved, at a kommer
saadan?”
»Han tænker vel it saa meget, den Mand, og desuden
skal det slet ikke være Dig, der kommer, for det er
mig, og Du følger med mig. Her er lige tilrede et stort
Brev, som Søren, Post, det Snøvl, har givet fejl ind til os,
hvorvel det er til Jeppe Revl, og det kan jeg jo bringe
ham. Tykkes Du saa it om ham, saa gaar vi vor Vej og er
lige gode for det, og der er aldrig mere Tale om den Ting,
endskjønt det dog er et sandt Ord, at Du gifter Dig it
med Din Svigerfader.”"
»Det var jo it saa ilde det,” sagde Karen.
Jeppe Revls Gaard regnedes med til at ligge ,,i Byen"
ligesom de andre Udflyttergaarde, og den dannede i en
vis Forstand Byens Grændse; thi stod man nær ved den
og vendte Ansigtet mod Øst, saa man de frugtbare Marker
nord for Præstegaarden, de smukke Stykker Skov eller
Krat, der syntes at omgive den højtliggende Kirke, og
de grønne Banker, der lige syd for hævede sig endnu
højere; men vendte man sig mod Vest, saas den brune
Hede strax udenfor Marken, først flad, saa i en Bakke-
Bølge, der lukkede for Synskredsen.
Gaarden var ret sælsom at se til; thi den var tyde-
lig nok ikke gammel; men hist og her hang Taget, og
Murene svajede paa samme Maade, som gamle, forfaldne
Bygninger pleje van; her og der vare Murstenene bol-
nede ud og havde afstødt store Flader af Hvidtningen.
Midt igjennem den østlige Længe førte en temmelig lav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
