Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN VÆGELSINDEDE PAA GRAAHEDE 395
han maatte gi’e sig i Længden, og a fik hende, og a var
en lykkelig Mand, dengang!"
Karen undrede sig over, hvor forskjelligt dette Frieri
tog sig ud, naar det blev fortalt af Jeppe selv, og naar
det blev fortalt af Rygtet.
»Jo, a kjender godt Jer Gaard," sagde Jeppe, idet han
vendte sig og saa paa Karen og igjen gik frem; ,i de
Tider kom a der tidt. Det er en berømt Gaard; men
RevlL, som a er fra, er ogsaa berømt. Der boede Fru
Mette, som. de friede til, baade han paa Palstrup og han
påa Aunsbjerg. Saa henvendte Fru Mette sig til Præsten
i Thorning og spurgte ham. tilraads om, hvem af dem hun
skulde vælge. ,,A tykkes," svarede Præsten, ,,at I skulde
heller vælge mig," og det tyktes Fru Mette ogsaa. Men
saa noget. efter ragede Præsten i Klammeri med ham
fra Palstrup, og Præsten sagde: ,,Der ligger nu min Kjole,"
og saa fik de Sabler, og saa jog Præsten ham: fra Palstrup
Sværdet i Livet. Saa maatte Præsten fly Landet; men
han blev tysk Kapitajn, og Fru Mette fulgte efter ham
derud sydpaa, og Somme sige, at de fik hinanden.”
Den velbelæste Mårie bemærkede: ,,Jo, de fik hinanden ;
men det var Fru Mettes Datter, siger Blicher."
»Ater tilfreds;. hvem der siger det, saa er det Løun,"
sagde Jeppe; ,,;men. er det nu it et dejligt Stykke Havre?"
De beundrede pligtskyldigst, og da Jeppe nu vilde
følge dem tilbage, mente han, de kunde skyde Gjenvej
lidt længer nordpaa. Der kom en Lyngbakke, og da de
stode paa Toppen, saa de i nogen Afstand, oppe paa en
anden Bakke, en Mand, der i den vide Egn, med intet
andet end Himlen som Baggrund, tog sig kæmpemæssig
ud, og det syntes, at han gjorde Kæmpearbejde; thi det
var vældige Slag, han slog med en Hakke.
sHvem er-det? spurgte Karen.
»Det er min Søn, Jens," svarede Jeppe og skraaede
over imod ham.
Karen vendte sig for at undløbe; men i det Samme
raabte Jeppe over til sin Søn: ,,;God Dag, Jens; se, hvad
Fremmede a har faaet!"
Det foer maaske Karen gjennem Hovedet, at hvis hun
nu løb og Jens løb efter hende, saa vilde der blive let
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
