- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Tredie Bind /
363

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DEN VÆGELSINDEDE PAA GRAAHEDE 363

Hun blev imidlertid og ventede, til Karen kom ud af
Dansen. Saa var der nogle flere Par, som fulgte med,
og nu var Karen bleven ligesom vild. Hun vilde have
det Digt, som Jens havde sendt hende, sunget højt og
lydelig. Hun gav det til Christen; men Marie rev det til
sig og sagde: ,,Hvis I synger det, bliver her et fælt Slags-
maal.”" De Andre saa sig nu om og lagde Mærke til de
to opstillede Familier, og da Rygtet rimeligvis i For-
vejen havde mumlet Et og Andet om Jens Uhrmager
og Karen, begreb man omtrent, hvad der var paafærde.
Man spredte sig, Pigerne fniste, Christen og Karen dan-
sede igjen. Marie gik hen til Familiegruppen. Ingen spurgte
hende om Noget; man havde set Karen anden Gang
begive sig til Dansen med en og samme Karl; men hvad
Betydning man end tillagde det, og hvad Sindsbevægelse
det end foraarsagede, saa viste man det ikke. Eftersom
man under hele den lange Samtale ikke havde med Ord
eller Miner forraadt, at Mødet var Andet end tilfældigt,
kunde man ogsaa sige Farvel med Rolighed og være
ligesaa gode Venner som før.

Jakob Graa og hans Sønner nærmede sig Dansepladsen,
og her kom efter en Stunds Forløb Karen til dem med
Christen Reus.

Hun sagde til sin Fader: ,,Det er Christen Reus", og
hermed syntes Christen at være tilstrækkelig forestillet
som Brudgom. Han. blev vel modtaget af Faderen og
Brødrene; kun sagde Jakob Graa: ,,A tyktes, Du saa ander-
ledes ud for lidt siden." Dette var den eneste Hentydning
til, at man misbilligede eller undrede sig. Naar det blot
ikke gjælder Ejendom, har Personligheden en stor Fri-
hed. Karen havde ingen Fordring paa Gaarden, og Gaar-
den stillede ingen Fordring til hende. Hun var Pige for
at tjene sit Brød ved at tage ud til Andre og havde des-
aarsag ligesaa megen Raadighed over sig selv som nogen
anden Pige paa Gaarden. Vel var der faderlig Myndig-
hed; men den viste sig ikke uden paa stærk Anledning,
og det var vistnok meget mindre af Træghed end af
Agtelse for den selvstændige Personlighed eller af den
Frygt, som Bonden har for at gaa et Hanefjed ud over
sin bestemte Ret.

24+

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:02:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/3/0367.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free