Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370 DEN VÆGELSINDEDE PAA GRAAHEDE
»Det er ham, Støie,” sagde Smeden, idet Manden gik
ind.
Vejen gik lige forbi, og de to Piger, især Karen, kunde
ikke lade være at kaste et langt, nysgjerrigt Blik ind
i Stuen. Manden hilste dem og kom frem i Døren. Han
var klædt omtrent som en Bonde, i brunstribet Vest
knappet helt op i Halsen og sorteblaa Vadmels Trøje
og Benklæder, og det Hele var meget lappet; men der
var den Forskjel mellem ham og en Bonde, at Klæderne,
hvor gamle de end vare, fik Figur indvendigfra. Han
var høj og smækker og kunde være noget over de halv-
treds; Haaret var graaligt, men kort klippet og sad ung-
dommeligt. Ansigtet var godmodigt og vilde blandt Kjøb-
stadfolk ikke blevet anset for overmaade kløgtigt; men
det havde dog ligesom faaet Farve og Form af Tanker.
»God Dag, Støie! vi talte for lidt siden om Dem. Har
De noget Kjønt at vise Pigerne?"
»Værs’go at komme indenfor," sagde Støje med et Buk.
»Ja, De kjender jo Skolelærerens Marie; det er Karen
Graa fra Graagaard,’ sagde Smeden.
Støje gav den Ene efter den Anden Haanden, og Karen
blev sælsomt paavirket af dette Haandtryk, hvortil der
for hendes Vedkommende ogsaa kunde være Grund. Haan-
den var lang, smal og blød, og den havde fra forgangne
Dage bevaret Evne til at udtrykke en indsmigrende eller
højagtelsesfuld Forbindtlighed.
»Jeg har for Øjeblikket slet Ingenting uden dette,"
sagde han og nedtog fra Væggen sit eget Portræt, malet
paa en Metalplade nogle og tyve Aar tilbage.
»Hvor det dog ligner!’ sagde Karen.
»Synes De?’ raabte Skuespilleren fornøjet og lagde
knap Mærke til, at Smeden sagde Farvel og gik. ,,Ja,
det blev malet i de lykkelige Dage! Dengang rejste jeg
med et Selskab, og der var ingen i Byen, der vilde gaa
paa Komedie uden de Aftener, jeg spillede; men saa
stod de helt ude paa Trappen. Jeg var som en Konge.
Der var Bal i Klubben, og da jeg kom derop efter The-
atret med min Forlovede, en Frue, som ogsaa var Kunst-
nerinde, blev Fløjdørene slaaede op, Alle holdt op at
danse, Baldirektøren kom hen midt i Salen og kom-
mt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
