- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Fjerde Bind /
9

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

EN HEDEREJSE I VIBORG-EGNEN 9

udeltagende og stemningsløs eller letfærdig paa Virke-
ligheden, bliver den saa rigtig virkelig? Kan efter en
god, haandsværksmæssig Beskrivelse af en By eller et
Land Enhver komme og se derpaa og sige: Ja, saa-
dan ser jeg det ogsaa? Er der i deslige Sager anden
Sandhed end den, som fremkommer ved, at et Men-
neske sandfærdig beretter, hvad der gjennem Øjet er
kommet ind i hans Sjæl, hvis han har nogen?

Vi kunne strax tage et Exempel. Vi ere ved Langaa
Station, Sommermorgen. Nys buldrede Toget over den
smukke og stærke Bro, som Falkenstein sprængte, men
som for kort siden er sat istand igjen. Vi blive satte af
og vente lidt, medens Hovedtoget gaar nordpaa. Det
Tog, som skal føre os ad Sidebanen, samies langsomt;
som om det følte, at vi nu ere udenfor Grænsen af
den Verden, hvor Tid en Penge. Der staa Folk, som
aldrig før have set en Dampvogn, og stirre med stille
Undren. Alting er stille, allerstillest den sælsomme, bare
Egn, som vort Banespor peger hen ad. Vi stige op og
komme afsted, ind i den ejendommelige, mig ube-
kjendte, hist frugtbare, her fattige, lange, flade Dal, med
de snart sig nærmende, snart sig fjernende brune eller
grønne Bakkestrøg paa begge Sider. Det er en Dal eller
Slette, der ligger os historisk eller nationalt saa nær,
men dog synes os Kjøbenhavnere saa fjern, at Jern-
banens Tilværelse i dette far west er os overraskende
og besynderlig. Skjønt jeg ved Langaa var kommen over
Gudenaa, var det mig dog, altsom jeg kom længer fra
dens almenbekjendte Løb, som om jeg nærmede mig
til ukjendte Kilder, til noget Jomfrueligt, eventyrlig Nyt
eller ,,det gamle romantiske Land" — vel, det var, som
om jeg kjørte ind i Fortiden, som om jeg nærmede mig
til "at se Spor og Præg af Ulf Jarl, Svend Estridsen;
Valdemar den Store, Absalon, der have levet og handlet
her, og da en Herre i Vognen lukkede sin Avis sammen
og sagde: ,,Om fem Minutter er vi i Viborg," havde jeg
samme halvt behagelige, halvt stikkende Faren gjennem
Brystet, som da En ved Middelhavet, paa Latiums øde
Kyst, sagde: Der ligger Astura, hvor Conradin blev
fangen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:02:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/4/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free