Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 EN HEDEREJSE I VIBORG-EGNEN
Hele Krypten er 22 Alen lang, 131/; Alen bred og 6/;
Alen høj. I den vestre Ende er en Niche, hvor der for-
dum stod en Madonna eller Helgen; paa hver Side et
lille Kapel. Her var det, at Vaadesangen over Erik Glip-
ping blev sungen hver Morgen fra 1286 til 1630.
En interessant Ejendommelighed, som under de senere
Aars Synsforretninger er bleven paavist ved Domkirken,
er, at man ved Opførelsen i det 12te Aarhundrede brugte
indenlandsk Materiale, nemlig Granit- og Porfyrquadre
udhuggede af vore Rullesten, og istedenfor Tras fra Neder-
rhin som i Ribe Domkirke er her ved Siden af Kamp-
stenen anvendt Jernahl og Kalktuf fra Fur i Limfjorden.
Dog har en Geolog, som nys var herovre, i nogle af
Quadrene gjenkjendt Sten fra Rhinen. Ahlen, Kalktuffen
og smaa Rullesten brugtes til at fylde det Indre af Pil-
lerne og Murene. Brændte Sten anvendtes i Reglen ikke
i hin Tid, og det er navnlig af Materialet, at man nu
kan paavise, hvad der er den ældste og hvad senere
Tiders Gjerning.
Ved Begyndelsen af det Aarhundrede, der skulde
omstyrte Katholicismen i Norden, fik Viborg Domkirke
ligesom Varsel derom; thi i Aaret 1501, den 17de Juni,
slog Lynild ned, og en stor Del af Kirken afbrændte.
Aar 1567 var der igjen Brand, og i Juni 1726, da den
største Del af Byen blev lagt i Aske, blev ogsaa Kirken
næsten ganske ødelagt. Paa fire Aar var den gjenopbyg-
get, men ikke til sin Fordel. Man sang dengang ved Ind-
vielsen: i
»Du i Sted for Grus og Aske
Kan nu i Din Klædning braske"”,
og af en Tid, der har en saadan Poesi, maa man ikke
vente en kraftig Arkitektur. Endelig blev Kirken ogsaa
restaureret i Aarene 1773—74 og 1828—35; men det er
dog en ældre Ombygning — Kyndige henpege endog til
en Tid før 1500— at man skylder Hvælvingerne i Hoved-
skibet, de forhen smækre Taarnes Tykhed m. M. Isteden-
for de nedbrændte Spir blev der sat Noget paa Taarnene,
som Nogle ligne ved Fløde- eller Kaffekandelaag (bly-
takte Kalotter).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
