Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 EN HEDEREJSE I VIBORG-EGNEN
heder, at jeg kan udmale det lille Aftenbillede. Fiskbæk
eller, som Navnet findes hos Pontoppidan, Vesbæk,
ligger henved 1:/, Mil nordvest for Viborg i et bakket
Landskab, hvis Former behagelig minder om Vendsys-
sel. Landevejen løber imellem en lille Sø og Fiskbæk
Kirke, hvis spidse Træspir, syntes mig paa Afstand at
ligne den smukke Heltborg Kirke i Thy. Lidt længer
fremme kjører man tilhøjre over en Bæk ind paa Ørre-
gaard. Klokken var 9:/, Alting stille; over Egnen laa
det særegne smukke Sommer-Halvlys, der kan bevirke,
at et Sted, hvor man ved sig fremmed, men som man
dog troer at kjende, synes En at ligge paa Tærskelen
mellem Virkelighed og Drøm. Et vist Skjær af Uvirke-
lighed hvilede over den gjæstfrie Modtagelse; thi man
havde troet, at Vognen, der kom, bragte Manden selv og
Prof. C. Den unge Husfrue og en nær Slægtning vare
ene hjemme, og det var mig, der maatte fortælle dem om
de to Ventede og navnlig tilføje, hvad jeg havde hørt i
Viborg, at et Hjul var gaaet istykker paa Vognen, da
de kjørte ind i Byen. Vi sad nu og ventede; Klokken
blev Ti, Elleve, Tolv. Undertiden blev Situationen mig
dels drømmeagtig, dels pinlig. Er jeg virkelig kjørt til
det rette Sted? Eller er der hændt de To Noget, og er
jeg kommen hertil som en Ulykkesfugl? Hvor forfærde-
ligt, om man nu pludselig kom bærende med dem! Saa-
dan sagde jeg engang imellem til mig selv, men søgte
imidlertid at bidrage til, at Tiden skulde gaa, ved at
fortælle om Paris, London, Vendsyssel og Thy, om den
ubekjendte Helt, der skal have været Konge over Thy,
Mors og Furland, og hvis store, fugtige, stensatte Kam-
mer jeg havde været inde i, om den overskaarne Nep-
tun, der staar udenfor Sognefoged Niels Mortensens Gaard
i Hune 0o.s.v. Det er smagløst at fortælle om sine
Rejser, især naar man offenlig har beskrevet dem, det
indrømmer jeg; men dels turde jeg gjøre mig Haab
om, at man ikke havde læst mine Værker, dels skulde
der kastes Fyld paa Tiden, og fra Husets Side bidrog
man ved at fortælle, hvad der interesserede mig ulige
mere, om Fjendens Indrykning paa Egnen, om smaa
Sammenstød (0. desl. Endelig, da Klokken gik stærkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
