- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Fjerde Bind /
43

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

EN HEDEREJSE I VIBORG-EGNEN 43

gik over i Landetaten og blev Oberst ved Artilleriet.
Faderen vilde paa ingen Maade tillade denne Forbin-
delse, og de Elskende havde en Tid Stævnemøder i
den nordvestlige Del af ’Halds Egeskov, i en Allé, som
endnu kaldes Frøken Schinkels Allé, Kammerherren fik
Nys om disse Møder og bragte Datteren over til sin
Søster, Etatsraadinde Steensen paa Aunsbjerg; men det
lykkedes ikke Etatsraadinden at passe tilstrækkelig paa
den unge Dame. De Elskende vedbleve idetmindste at
føre Brevvexling, og det ved Hjælp af Kammerherrens
egen Løber. Da Søofficeren blev utaalmodig over Kammer-
herre Schinkels Haardnakkethed og var af en indflydelses-
rig Familie, udvirkede han en kongelig Resolution, ’ud-
stedt af Fredrik d. bte som Regent under Christian d.
7des Sygdom, ifølge hvilket de Forlovede, trods Bru-
dens Faders Modstand, skulde have hinanden. Resolu-
tionen sendtes til Stiftamtmanden i Viborg, Kammerherre
Sehested, og da denne var en personlig Uven af Schinkel,
udførte han sit Hverv med Formøjelse, Det erindres
endnu, at han kjørte til Hald i Biskop Tetens’s Befor-
dring, da han ikke havde sin egen i Viborg. Stiftamt-
manden indfandt sig da i fuld Embedsdragt hos Kammer-
herren og meddelte ham med højtidelig Kulde, at han
havde en kongelig Resolution til ham. Schinkel vilde selv
se og læse den; men enten turde Stiftamtmanden ikke
betro den i hans Hænder, eller han vilde selv have
den Fornøjelse at læse den op, og Schinkel maatte da høre
den. Da dette var sket, kaldte Kammerherren paa sin
Datter og spurgte, om hun imod hans Villie vilde ægte
Søofficeren; hun svarede Ja, hvorpaa Kammerherren bød
hende at aftage sine ’Kostbarheder. Som hun gik og stod,
eller i alt Fald med ikkun det nødvendigste Tøj, blev
hun overleveret til Stiftamtmanden, der førte hende til
Viborg, men, da han ikke havde sin Familie der, over-
gav hende til en Embedsmands Familie. Det er ofte
blevet fortalt af denne Embedsmands Børn, at deres
Fader den Nat sov bevæbnet udenfor Frøkenens Sove-
kammer, fordi han frygtede, at man paa Hald skulde
have betænkt sig og vilde øve Vold. Hans Hustru, der
laa i samme Stue som Frøkenen, kunde af Uro og Angst

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:02:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/4/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free