Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46 EN HEDEREJSE I VIBORG-EGNEN
laa over Engen, Træernes fløjlsbløde Skygger, Søens
Glans, de to Skoves Fylde og Alvor, Livet, som Hjor-
den udbredte i Stilheden, vilde have gjort en Land-
skabsmaler henrykt og fortvivlet.
Med Et. da vi stode paa Kammen af en ny Bakke,
skiftede det Hele: Heden laa for os. Man kunde næsten
med sin Stok drage en Linie, der betegnede Grænsen
mellem de to Naturer, den frodige, vandrige Skovegn
og den triste Hede. Jeg kalder Heden trist denne ene
Gang formedelst dens pludselige Modsætning til en pragt-
fuld Natur. Ellers har jeg fundet den alvorlig, højtide-
lig, i visse Maader skjøn; men her var det, som om
man kom fra en Riddersmand i straalende Harnisk og
med Guldsporer til en fattig Indsidder. Vi behøvede blot
at vende os for endnu engang at have et samlet Billede
af Halds adelige Rigdom, saa førte Vejen ned i Sand og
Lyng. Men meget snart føler man sig tiltrukken og
stærkt, dybt paavirket af denne Natur, af de svære
Bakkestrøg, hvis Linier undertiden kunne være saa
skjønne, af den brune Hedes stille, sejge Kraft og af
den vide Udsigt. Inden føje Tid kommer ogsaa Afvexling.
Landet er en Højslette, vel halvandet eller et Par hun-
drede Fod højere end Hald Sø, og med Et opdager man
dybe, grønne Dale, der ligge skjulte, indtil man kommer
ganske nær. Vi vare stegne op og kjørte ved Randen af
en saadan Dal. Dens Sider vare brat nedskydende For-
bjerge, der skiltes fra hinanden ved Kløfter, fyldte med
blaalig-sort Skygge; Bunden var Mose, hist grøn, her
sort, og man saa fra Kjørevejen ned i den som ien
Afgrund; sjelden ses hertillands noget Kraftigere, Sæl-
sommere.
En paa lignende Maade formet, men langt venligere
Dal er den, hvori Dollerup Vandmølle ligger. Man
kjører ned i den gjennem en brat Hulvej, og saasnart
man er nede i en saadan Dal, hjælper al Erfaring
ikke, i det mindste ikke paa mig. Jeg forestiller mig
haardnakket, at hele Landet ligger lavt, at jeg er
skilt fra det øvrige Dalstrøg ved Bakker, medens Sand-
heden er, at Landet ligger højt, og at Dalene kun
ere Huller deri. Saasnart jeg saa Vandmøllen og Byg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
