Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50 EN HEDEREJSE I VIBORG-EGNEN
kun at lukke for dette Udløb, saa hæver Vandet sig
snart i Bassinet og løber ud gjennem en Rende, der fører
ned til Bryggerset, Vaskerhuset 0. s. v.
Om Eftermiddagen gik jeg op igjennem en Kløft paa
Dalens sydvestlige Side. Der syntes Landet meget frugt-
bart; store, frodige Sædmarker laa imellem de vidtspredte
Gaarde. Jeg gik ind i et Par af dem, der dog tilhørte Folk
udenfor Bondestanden. I den ene af dem blev jeg længer,
end jeg havde ventet, og skylder endnu min Tak for en
behagelig Eftermiddag. Der blev med Lune fortalt nogle
Almuehistorier, som dog fornemlig henhørte til den po-
litiske Strid og Splid; thi der er paa Egnen en Minoritet,
som føler sig trykket af Bondevennerne. Jeg er ikke læn-
ger med i Politiken og holder mig i de herhenhørende
Sager, naar de absolut skulle omtales, helst til, hvad en
Mand udenfor eller lidt ovenfor Bondestanden, en Thybo,
sagde mig ifjor: ,,Jeg har ikke Noget imod at blive regeret
af Bonden, naar han selv giver Navn til, for saa vil han
ikke gjøre Uret; men handle Andre i hans Navn, saa
lukker han Øjnene." — Imidlertid befinde vi os i Fri-
hedens Lømmelaar, og ,,Vrøvl" maa der være, mens
vi gaa dem igjennem; det er en Overgang. De, der paa en
eller anden Maade lide imens, svare: Ja, han sagde saa,
Ræven, da de flaaede ham.
Saa godt det nu end er, at Politiken fra en ukjendt
Magt, der kom ned over Folk ligesom fra en anden Ver-
den, er bleven forvandlet til Noget, hvori enhver Mand
har Del, og som altsaa maa fremkalde Strid, saa har
man dog Møje med at forstaa Stridens og Lidenskabens
Mulighed, naar man igjen kommer ud i det vidtstrakte,
lidet bebyggede Land. Luften aander Fred, og paa Gaar-
dene, der ligge saa ensomt og stille, maatte der, skulde
man tro, ikkun føles Trang til Forening og menneskelig
Bistand. Scenen, der efterhaanden oprulledes for mig,
førte Sind og Tanke end længer bort fra Øjeblikkets
»brændende Spørgsmaal", Jeg gik nedad den østlige Kløft
eller Bisballe Banke. Vejen slynger sig temmelig brat
imellem grønne Bakkeknuder, der se ud som Forbjerge,
og der kom et Sted paa Skraaningen, hvor jeg syntes
ganske lukket inde mellem bølgende Høje. Da jeg til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
