Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN HEDEREJSE I VIBORG-EGNEN 59
jeg mener Løvtræerne, dem, Naturen frivillig har ydet,
gjør denne Skov intet oplivende Indtryk; den er flad og
regelmæssig-alvorlig, ser ud som et Stykke Poesi fra
Oplysningstiden. Men det forandrer sig, naar man kom-
mer ind i den: saa er den kraftig og alvorsfuld, og
enten glemmer man, at den er plantet, eller man mindes
det for at glæde sig over, at Alt trives saa vel. Sten-
dalsgaard, Skovriderboligen, ligger omtrent midtvejs paa
dens østlige Rand, paa en firkantet Eng, der overalt er
omsluttet af Skov, undtagen mod Syd, hvor Haven ligger.
Der er afsluttet, favnet, hyggeligt, stille, alvorligt.
Det Alvorsfulde, Stærke og Melankolske traadte os
endmere imøde, da vi i Skumringen gik ned i Stendalen.
Det er et Svælg, en Kløft, dannet omtrent som Dalene
ved Dollerup, men mere langstrakt; den naar igjennem
Skoven langt ud mod Vest, hvor den efterhaanden bliver
til en Aa, der under Navnet Aaresvad Aa falder i Karup
Aa. Her nede, tilsyneladende omgiven af svære, mørke
Skovbakker — hvilke kun synes Bakker, fordi man selv
er nede i en Fordybning, der i Øjeblikket synes Landets
egenlige Niveau — skal man nok glemme, at man er i
en Plantage, og snarere tro sig i en norsk Fjeldskov.
Stilheden her er mærkværdig. Man skulde tro, at Stil-
hed var Stilhed, at denne Stilhed maatte ligne den i de
skovløse Kløfter ved Dollerup, og dog er der en sæl-
som Forskjel i Maaden, hvorpaa de tavse Banker og
de stille, store Træer synes at lytte til Noget, der ikke
vil komme.
Næste Morgen tog min Vært mig med for nærmere at
bese Plantagen. Vi gik over Engen og henad aldeles flad
Skovbund; men alligevel, da vi kom til Stendalen og
havde gaaet et Par Skridt paa dens Rand, var det mig
umuligt at fornemme Andet end, at vi vare komne op
paa en Bjergside. Der er Skuffelser, som ingen Erfa-
ring hjælper En af med. Man kan have rejst nok saa
meget paa Jernbaner, og dog, naar man holder f. Ex.
ved Ringsted, og det andet Tog sætter sig i Bevægelse,
tror man ved at se ud, at Ens eget Tog gaar. Ved Sten-
dalen kan man ikke gjøre Forskjel imellem, om Jorden
er gaaet ned eller man selv gaaet op. Formedelst denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
