Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66 EN HEDEREJSE I VIBORG-EGNEN
et godt Forhold, saa gjøre de det gratis; kommer der
Uenighed, forlange de 1 Mk. om Dagen. Imens drage de
unge Mænd eller Karle ud paa Handel.
Man dyrker Havre og Rug, Spergel, som de kalde Pej,
til Studene, Boghvede, som de kalde Hadekorn (Haide-
korn), Bønner, men især Kartofler. Hver Mand har en
Kjelder, der rummer ca. 150 Tdr. De sælge dem i Vi-
borg tilligemed Lyngtørv.
Endnu for ti Aar siden kivedes man meget indbyrdes,
men holdt dog altid sammen mod de Danske. De droge,
20 å 30 Stykker i Følge, til Viborg om Natten, holdt
Frokost ved Solopgang paa Stanghede, sloges med Alle,
der udsatte sig for et Sammenstød, vare vilde Karle.
De Danske kaldte dem Kartoffeltyskerne, hvilket dog
ikke blot hidrørte fra, at de havde mange Kartofler at
sælge, men vel især fra den Omstændighed, at Kolo-
nisterne indførte Kartofler i Landet, og at Almuen i lang
Tid ikke vilde anerkjende denne Frugt for Menneskeføde,
ligesom det endnu er Tilfældet i Orienten. Pontoppidan
siger: ,,De Tyske har, foruden anden Sæd, indført Pa-
teter eller Jordæbler, hvoraf en Mand aarlig kan avle
20 til 30 Tønder."
De vare i lang Tid en Slags Pariaer, satte Pris paa
at anbringe deres Børn hos Danske og giftes med Danske.
Nu er Nationalforskjellen saagodtsom udjevnet, den yngre
Slægt er dansk. Men det er endnu en Ære at ægte en
smuk dansk Pige, selv om hun ikke er rig. Dog maa
hun helst være det. Pigerne udsøge sig ogsaa helst en
dansk Karl. Christoffer sagde: ,,A vil aldrig gifte mig
med en tysk Pige."
Der var To, en smuk Karl og en smuk Pige, begge
tyske (3: konfirmerede paa Tysk), hvem Forældrene paa
ingen Maade vilde lade faa hinanden, men som giftede
sig alligevel. Den unge Mands Fader lod sin Kones uægte
Datter faa Gaarden.
Der var endvidere en Mand, om hvem det blev sagt, at
han havde forgivet sin Kone, fordi han var gode Venner
med Tjenestepigen og vilde ægte hende. Da Kistelaaget
skulde slaas til, stak han hurtig Hovedet ind og kys-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
