Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 EN HEDEREJSE I VIBORG-EGNEN
trofast ud, og hvis største Pral er, at han har lært Pastor
Blicher, hvorledes Manglestokke laves runde. — Jens
Bergs Hus ligger vistnok ikke paa det bedste Strøg; men
han har en yderst omhyggelig plantet, forholdsvis rig
Have, hvorimod Christen Bøgelund med sørgmodig Til-
fredsstillelse viste et Par høje Asketræer, hvilke han
engang tog som smaa Skud paa Præstegaardens Have-
dige og plantede i sin Have; men Haven og Gaarden har
han ved uforskyldt Uheld maattet skille sig ved, og han
bor nu i et lille Hus ved Siden af den.
Thornings Storbonde er Lars Eskildsen. Han var
en af de første, om ikke den første Bonde, der her an-
vendte Mergel, og han har en Mergelgrav paa sin egen
Jord. Gaarden er 70 Tdr. Land, og det lyder jo ikke
stort, naar man nys hos Kolonisterne har hørt om 600
Tdr. Land pr. Gaard; men den er samlet og solid. Han
har nys ombygget det Meste af Gaarden; Staldene ere
grundmurede med takkede Gavle, og der er hvælvet Loft
i Hestestalden. Manden, der er henved de 70, arbejdede
selv ude i Marken. I Stuen saa jeg et Fortepiano, og paa
Bordet laa 2det Bind af Thackerays ,,Pendennis", dansk
Oversættelse; Bogen var af Skolelæreren laant Datteren,
der gik eller rettere kjørte til Præsten, for hun var sva-
gelig. Husmoderen, en forstandig, livlig, net Bondekone,
kom ind fra Kjøkkenet og lod sig snart føre til at for-
tælle Historier. Hun mindedes Sagnet om, hvorledes
Thorning Kirke blev til, hvilket staar i Forbindelse med
Kæmpevisen om Hr. Thule Vognsøn og Svend Graa:
»Fru Mette lille lader en Guldstol sig gjøre,
Lader den i Lunds Kirke indføre.
— Fru Mette ganger i Guldstol at staa,
Hr. Graa Svend giver hende Spot derpaa" —
og da Hr. Thule vil hævne denne Spot, komme de to
Riddere i Kamp i Kirken og dræbe hinanden. Siden den
Tid var der ikke Fred i Kirken, to røde Hunde ved-
bleve at løbe op og ned ad Kirkegulvet og slaas. Man
nedbrød Kirken, og der, hvor et Par Lam, som vare ladte
løs om Aftenen, fandtes om Morgenen, byggede man den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>