- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Fjerde Bind /
84

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

84 EN HEDEREJSE I VIBORG-EGNEN

sine Hjertens Lykønskninger, og saa skulle de med det
Samme faa at høre en Spillemand, som ikke har sin
Mage paa Egnen. Men dette- Udtog af Visen er et tørt
Skelet; den spruder af Liv og Lune og bliver især koste-
lig for dem, der forstaa og sætte Pris paa den jydske
Mundart, hvori den er digtet. Jeg tror, den kan nogen-
lunde sættes ved Siden af Blichers bedste Digte i Al-
muesproget. Den er uden Forfatterens Medvirkning trykt
i Randers 1832 — et Exemplar findes paa Universitets-
bibliotheket — men eftertrykt flere Gange, tildels i Smug-
trykkerier, som det lader, med Udeladelser, Forandrin-
ger og meningsforstyrrende Trykfejl, der gjøre Hr. Kirke-
gaard ligesaa ondt, som en forvansket latinsk Codex vilde
gjøre Madvig.

Visen varede, til vi naaede Broen over Aaresvad Aa,
der nærved Karup falder i Karup Aa — og det staar med
blivende Erindring for mig, hvordan Aaen, maaske paa
Grund af Lyset, virkede paa mig. Dens Bredder ere her
lave, med Spor af nogen Uro; Himlen var overtrukken,
et mat Solglimt faldt paa Aaen, og det syntes mig, at
den ligesom kastede et dulgt, vildt, ondt Blik, at den
kom som en Hugorm ’ud af Lyngen. Jeg siger ikke dette
som Indledning til noget Uheld, som et Varsel. Det var
saadan, at det er ikke første Gang, at disse Egne midt
under den store Ro pludselig have forekommet mig at
vise Noget, der svarer til det skjulteste Ondt i Folke-
naturen.

Vi kom til Karup, hvor der unægtelig ser noget en-
somt og øde ud — jeg vilde næsten sige kjedeligt, fordi
Egnen ved første Øjekast synes at bestaa af lave Bakker,
der formløst, hist og her med tilsyneladende stille, træge
Vandløb mellem sig, glide over i hinanden. Men ved
Engmester Feddersens Gaard, som vi kjørte op til,
var dog strax en kjøn, lille Have, og der var hyggeligt
indenfor. Børn idetmindste har man Lov til at rose uden
Indiskretion; der var en rigtig kjøn lille Dreng. Hr.
Feddersen var med Prof. Johnstrup fra Kjøbenhavn og
Kapt. Dalgas fra Aarhus kjørt ud i Heden vesterpaa;
men Fruens gjæstfrie Opfordring til os om at vente mod-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:02:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/4/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free