Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92 EN HEDEREJSE I VIBORG-EGNEN
løber paa Dalens Bund. Den bøjer af i vestlig Retning,
stadig mellem to Rækker Høje, og falder ved Hagebro
i Karup Aa. Jeg er nu uvis, om det var alene Bækken
(hvis Navn ikke findes paa Kortet) eller tillige to Gaarde,
der ligge højt nærved en Bro, som Johan Wurtz kaldte
Sejbæk. Vi kjørte over Broen i nordvestlig Retning, opad
en svær Høj, og skulde nu være ude af Ahlheden, i Daug-
bjerg Sogn; men nu kom det eneste Sted, hvor jeg i
Løbet af et Par Minutter ikke kunde øjne en menneske-
lig Bolig. Strax efter saas tilhøjre en grøn Dal mellem
Bakker og længere ude Daugbjergs hvide Kirke. Efter-
haanden hørte Heden op, og vi kom til Sjørup Kro
(ikke at forvexle med Sjørup ved Nordspidsen af den
store Plantage), hvor vi toge ind.
Det er ret en hyggelig Kro for Vejfarende i strengt
Vejr. Fra den lune Lade gaar der en Korridor ind til
Gjæstestuen, og der er lyst og rummeligt derinde. Jeg
var noget vaad og forkommet og tænkte kun paa at
klæde mig lidt om, men kom til, først at opsætte og
derpaa glemme det, formedelst en livlig Hilsen af en
Mand, der strax nævnte mig ved Navn. Da jeg fik be-
tænkt mig lidt, gjenkjendte jeg ogsaa i ham en Kjøben-
havner, der i kort Tid havde gaaet i samme Skole som;
jeg, men senere var kommen mig af Syne. For at skjule
hans Personlighed for Offenligheden, da han vil optræde
noget talende, vil jeg kalde ham Hr. Paulsen.
Efter at have undret sig noget over vort Møde og
bandet Vejret sagde han:
»Ja, det er da nemt at gjætte, hvorfor De rejser;
men kan De gjætte, hvorfor jeg rejser?”
Jeg forsøgte at gjætte, men gav tabt.
»Ja, det kunde jeg nok vide!’ raabte Hr. Paulsen;
»jeg rejser meget mere som Poet end De, jeg rejser
som en Baad uden Ror eller Kompas. Jeg rejser med
min Kone; men hende lod jeg blive i Viborg. Engang,
i min grønne Ungdom, stod det for mig som noget Dejligt
at rejse saadan som en Baad uden Ror med Sejlene hejste;
men nu finder jeg det næsten uhyggeligt. Naar man kom-
mer til Skjelsaar og Alder, behøver man til sin Rejse
en af alle Mennesker anerkjendt fornuftig Grund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
