Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94 EN HEDEREJSE I VIBORG-EGNEN
efter at være komne i Orden opdagede det, fik vi hentet
en sagkyndig Mand, som erklærede, at Huset var bygget
paa Kjøb, paa at tage sig ud, men ikke duer. Vi sendte
Bud til Værten; men han svarede, at alle Huse synke
lidt. Hvad skulde vi nu gjøre? Klage? Lade tage Syn? Saa
faar man strax Ord for at være stridbar. Naar Værten —
der er saa forsigtig at bo i et andet Hus — sidder hjemme
og lader os ved Lejlighed blive slaaede ihjel, saa faar
han ikke Ord for Nogenting; den ,,stakkels Mand" lider
jo Tab ved Husets Fald; men naar vi, som skulle ihjel-
slaas, klage forud, i Utide, er det uhonnet. Derfor sloge
vi os tiltaals og søgte at glemme Faren. En Digter siger
jo, at Mennesket i sit hele Liv hænger paa Randen af en
Brønd, ovenfor er der en rasende Kamel, nede i Brønden
ligger en Drage med opspilet Gab, og naar Mennesket, stedt
imellem disse To, ved Brøndens Rand opdager nogle Jord-
bær, saa spiser han dem og glemmer Faren. Den Digter
har maaske været Husejer og bygget daarlige Steder og
skrevet Digtet for sine Lejere. Men Alle sige nu, at han i
Grunden har Ret, og min Kone og jeg trøstede os altsaa
ved det. Men forleden Formiddag, da vi sad ved Frokosten
og Pigen bragte Noget ind, skete det, at vi Begge, især
min Kone, pludselig saa en bred Spalte i Loftet ved
Vinduet bevæge sig i samme Takt, som Pigen gik over
Gulvet. Indtrykket, som det gjorde, kan kun forstaas af
dem, der se noget Lignende, ligesom jeg har hørt sige, at
et Jordskjælv kun kan fattes af dem, der have oplevet
det. Jeg har læst, at ved Jordskjælvet i Lissabon i for-
rige Aarhundrede styrtede Indvaanerne, da de saa Loftet
bevæge sig, ud paa Gaden. Min Kone og jeg kunne rose
os af, at vi ikke lode os saaledes overvælde af Frygten;
vi toge os Tid til at pakke vore Kufferter, gave Pigen
Kostpenge, lode hente en Droschke og sendte vore Nøgler
til en Skolekammerat af mig, en Overretsprokurator. Vi
besluttede at rejse bort; thi naar man rejser, er det ikke
uhonnet eller stridbart at lade en Prokurator varetage
sit Tarv. Det gjaldt kun om, hvorhen? Vi vidste det i
Sandhed ikke; men netop som vi stege i Droschken,
kom en af vore Bekjendte kjørende; han lod holde og
fortalte os, at han vilde paa Jernbanen til Korsør og saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
