Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1.12 EN HEDEREJSE I VIBORG-EGNEN
et halvt hundrede Aar i et Hus, sagde han, og selv havde
han aldrig hørt til de Omflakkende og kjendtes slet ikke
ved dem.
Jeg sad afsides og sagde pludselig til ham: Hvad er en
Knasper? — Med et polisk-fornøjet Udtryk i hele An-
sigtet vendte han sig til mig og svarede: Ja, det er jo et
Karlfolk. — Og hvad er minnoses Dill? — Ja, det
skulde jo være min Pige. — Naa, kan De se; De kjender
Sproget. — Ja, a har jo opsnappet enkelte Ord, for a
har it altid kunnet undgaa at træffe sammen med den
Slags Folk. — Nægt det nu ikke, sagde jeg, at De hører
til de Rejsende; jeg ved, at De er kommen fra Indien;
jeg har et andet Sted set en Indier, som ligner Dem gan-
ske og aldeles, og det er Jo slet ingen Skam at være fra
Indien. — Ja, min Bedstefader kom rigtignok herind
med Grev Friis fra Italien; men Andet ved a it, og mine
Forældre havde Hus.
Inspektøren havde faaet sin Mistanke vakt om, at de
i Anstalten talte Rothvelsk indbyrdes, hvilket de ikke
tør, og spurgte Christian Adamsen mere om Spro-
get; men han forsikrede standhaftig, at han kun kjendte
enkelte Ord, og dem havde han endda mest lært af en
Bog, Dorphs lille Lexikon, som Kammerherre Uldall havde
ladet henlægge til Læsning, for at alle Fanger kunde lære
Sproget og Taterne saaledes ikke kunde have Hemmelig-
heder indbyrdes. Dette forundrede højlig Inspektøren,
og for at godtgjøre sin Paastand nævnte Christian Adamsen
et Par Fanger, der kunde vidne det Samme, De bleve hid-
kaldte, men Alle modsagde ham, uagtet han, som jeg
senere fik Anledning til at tro, upaatvivlelig havde nogen
Ret med Hensyn til Bogen.
Da Christian Adamsen var traadt af og vi vare ene
med en anden Fange, der næppe var Tater, spurgte In-
spektøren ham, om Christian Adamsen hørte til ,,Folket".
Han svarede, at han ikke tvivlede derpaa. Christian Adam-
sen blev nu hidkaldt igjen, men nægtede saa standhaftig,
som om han var i Forhør og blev beskyldt for en For-
brydelse. Jeg spurgte ham, hvordan han, som var bo-
siddende Forældres Barn, var kommen saa galt afsted.
Han svarede, at han begik en Fejl 1826, og da han saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
