- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Fjerde Bind /
123

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

EN HEDEREJSE I VIBORG-EGNEN 123

Kaffe; var Forraadet forbi, kom de tomme Poser atter
frem, og afsted gik det atter, undertiden 10 i Tallet.
Børnene tiggede Brød og Kartofler og Uld, Kvinderne
derimod Smør, Flæsk, Æg og deslige, men de vare ogsaa
kloge mange af dem, de kunde maale, signe, helbrede
Børn for Orm, lappe lidt paa gamle Kreaturer m. m.,
og den fordomsfulde Almue blev ofte dygtig narret. Mens
Kvinderne og Børnene paa deres Maade høstede uden
at saa, vare Mændene ingenlunde ørkesløse, de solgte
Bliktøj, nogle af dem fejede Bøndernes Skorstene, andre,
som intet Bedre havde lært, kastrerede Hunde, Katte,
Grise og Lam, og de usleste trak Huden af Heste, hvilket
paa den Tid af Mange blev anset for uærligt. Disse mange
forskjellige Næringsgrene indbragte ,,qvante Køiter" (gode
Penge). Jeg syntes meget godt om Livet, kun til Natte-
lejlighed kunde jeg have ønsket en Forandring. Enhver
Flok havde sin ,,Pennekase" (Logis), almindeligst hos
en Husmand, der ofte var glad ved at dele Natmands-
folkenes sammentiggede eller lavterhvervede Mad, og da
Sengelejlighed ikke kunde haves til saamange, saa redtes
Senge paa Gulvet, af Halm og Pjalter, For at opvække
mere Medlidenhed, brugte Forældrene ofte den slemme
List, at lade Børnene gaa. halvnøgne, hvilket jeg ofte dyrt
maatte betale med Sygdomme. Naar Aftensmaden var for-
tæret, saa maatte Enhver fortælle om sine Æventyr, til
særdeles Morskab for os Børn, hos hvem Ønsket om,
snart at kunne udføre noget lignende, daglig voxede og
næredes af de Ældre. Til min Moders Ros maa jeg sige,
at hun altid formanede os til Ærlighed og straffede
haardt ethvert Brud paa hendes Forbud. Andre vare
desværre hjerteløse nok til at lokke Børnene til Tyveri,
hvilke dog almindeligt indskrænkede sig til Lommeknive,
Spejle, visse Slags Værktøj, saasom Niptænger, Hamre
og hvad som kunde bruges ved Haandværket, dog kom
vi i visse Egne, hvor vi intet saadant maatte gjøre, af
Frygt for at blive ilde ansete af Folk. De første Krigs-
begivenheder, som jeg oplevede, var Kampen med en
Bettelfoged, almindelig kaldet ,,Stodderkongen”, Han kom
efter os, og vi maatte enten flygte fra hans Sogn eller
bringes til Sognefogden. Først forsøgtes Trusler, men da

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:02:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/4/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free