Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126 EN HEDEREJSE I VIBORG-EGNEN
hed, og jeg vilde ikke engang kysse min Moder, naar
hun stundom besøgte mig, men skyede hende, som et
Væsen, der stod langt under mig. I disse Grundsætninger
voxede jeg op, og begyndte at faa lidt Omløb i Hovedet,
men jeg var svag af Helbred, og mere end en Gang har
jeg gjort den Erfaring, at en vis Hang til Ørkesløshed
var mig medfødt. Jeg skulde nu lære at arbejde, men
det smagte mig ikke, og naar jeg om Sommeren saa
Skøjerne lade strække sig omkring ved Digerne, hvor
de holdt deres Maaltider, saa tænkte jeg: ,,Nej, jeg vil
være fri som dem, men ikke følge med dem; thi nu kunde
jeg aldrig faa Mod til at tigge.” Saa fandt jeg paa et
Middel til at faa mit bedste Tøj paa, og snart sluttede
jeg mig til dem for et Par Dage, til jeg kom afvejen,
og saa maatte min Undseelse vige, og jeg blev tvungen
af Sult til at tigge. For ikke at blive antaget for en
Tater, skiftede jeg Navn, og søgte bestandig syd paa,
hvor jeg vidste, at der ingen Rejsende mødte mig. Paa
Spørgsmaal om, hvorfra jeg var pg i hvad Ærinde jeg
rejste, vidste jeg altid at finde paa Svar, uden at komme
Sandheden for nær, og jeg antoges for et forældreløst
Barn, som var overladt til sig selv. I den milde Aars-
tid tilbragte jeg ofte Nætterne under aaben Himmel, eller
i en Hølade, men naar Vinteren begyndte, vakte mit
pjaltede Udseende mere Medynk, og af lutter Omsorg
for mit Vel arresteredes jeg og hjemsendtes, indtil de
skjønne Foraarsdage paany fristede mig til samme Daar-
skab. Stundom traf jeg dog sammen med Rejsende, for
hvem jeg aldrig lagde Skjul paa mine Omstændigheder,
og jeg rostes meget for den Frihedskjærlighed, som jeg
lagde for Dagen, ved at afkaste enhver Tvang, Bønderne
lagde paa mig. Naar jeg fraregner de Maaneder, som
jeg efter enhver Fritur tilbragte i Arrest, saa kan jeg ikke
sige mere om mine Drengeaar. Jeg var over 17 Aar gam-
mel, da jeg blev konfirmeret, ikke fordi jeg manglede
Kundskaber, men fordi jeg umulig kunde blive hjemme
i Forberedelsestiden. Det kan maaske undre Dem, hvor-
ledes jeg kunde lære noget, men mine Bøger førte jeg
bestandig med mig paa Rejsen, og Begyndelses-Grundene
til Skrivning og Regning tog jeg med mig fra Skolen, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
