Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN HEDEREJSE I VIBORG-EGNEN 139
blev sat i mørk Arrest og ,,haardt belagt med Jern”, men
til ingen Nytte. At han blev belagt med Jern, tyder vel
paa, at man ansaa ham for en farlig Forbryder, og det har
rimeligvis overrasket ham selv, at han næsten umærke-
lig var naaet saa vidt. Dengang vidste han endnu ikke, at
Ane Kirstine var bleven arresteret, og han blev derfor
baade forskrækket og glad, da Arrestforvarerens Kone
paa en hemmelighedsfuld Maade hilste ham fra ,,hans
Kone" og under Løfte om den dybeste Tavshed samtyk-
kede i at lade dem komme sammen. Det kunde ikke
ske strax, før hendes Mand var borte; da kom hun og
førte Jørgen til hendes Stue, hvor han traf Ane Kirstine.
Hun brast i heftig Graad og kunde næppe tale. Men hun
kom sig efterhaanden; de fik Mad og Brændevin, og da
Arrestforvarerens Kone havde lavet Kaffe, tilbød hun, at
de for Sikkerheds Skyld maatte være i et lille Kammer
ved Siden af Kjøkkenet. Her drak de Kaffepunsch, og
Ane Kirstine begyndte at drille ham med, at han havde
været fejg og ligget i Lyngen, medens hun udførte Gjer-
ningen. Han blev vred og paastod, at han ikke havde
været fejg; det ene Ord førte til det andet, den hele natlige
Begivenhed blev paa det Nøjagtigste gjennemgaaet i deres
Strid. Saa kom Arrestforvareren og en Politibetjent ud af
et Skab, som Jørgen ikke havde lagt Mærke til; Ane Kir-
stine opslog en skraldende Latter, hun havde hævnet
sig for Slaget. Det var nu ude med Jørgen, han blev dømt
i Slaveriet paa ti Aar. Dette var 1841, i hans 27de Aar.
Han beskriver nu omstændelig Slaveriet og kalder det
dels en Helvedes Afgrund, dels et fornøjeligt Sted. Man
solgte sit overflødige Brød til Marketenteren og fik Brænde-
vin derfor; man kunde ved Arbejde skaffe sig mere
Brændevin og Midler til at vedligeholde Bekjendtskaber
i Byen. En ubehagelig Episode var det, at Jørgensen
eller Johan Peter Holst, Manden, der engang havde
sendt ham afsted med 50-Daler-Sedlen, døde der ,,under
en frygtelig Dødskamp"; men det var snart glemt. ,,Des-
værre tog jeg dengang ofte Del i disse hule Fornøjelser
derinde." Man talte undertiden om Religion og mente, at
Mennesket er skabt for at nyde Livets Glæder, og at Re-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
