Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164 RAVNEN
Enrum, og Kapit. Winter var i den Grad et sociabelt
Menneske, at alle hans Egenskaber, naar han var alene,
hang slappe som et Skibs Sejl ved et pludseligt Vind-
stille. Om han skulde være kløgtig eller dum, velvillig
eller overmodig, ung eller gammel (hans virkelige Alder
var 38), alvorlig eller frivol, afhang ganske af, hvem
der kom ind ad Døren, og laa Alt tilsammen ubestemt,
som Mulighed, i hans Fysiognomi, naar han var ene.
Det første, lidt bestemtere og tillige gunstige Indtryk,
vi faa af ham, er, da han har kaldt: ,,Ferdinand!" og en
ung Person lydløst kommer ind fra Forstuen, d. v. s. det
aabne Rum foran Kahyten nedenfor Trappen.
Det var et knap; fuldvoxent Menneske paa sytten, atten
Aar, i Matrosdragt: blaa Skjorte, blaa Benklæder og gule
Bandelersko; han var smækker og smidig at se til, meget
solbrændt, det brune Haar noget krøllet, Ansigtet ikke
kløgtigt over det Almindelige, men overordenlig behage-
ligt formedelst noget Uskyldgti, Hjertensgodt og Bravt,
der laa over det Hele, især i de brune Øjne og om Mun-
den. Man kom uvilkaarlig til at tillægge Kapitajnen For-
tjeneste for, at han havde faaet en saadan Skibsdreng
ombord og gjort ham til sin Oppasser. Valget viste Smag,
og Ferdinands aabne Fysiognomi vidnede om, at han blev
godt behandlet.
»Tag Barbervandet bort, og kald paa Kokken," sagde
Kapitajnen.
»Ja, Hr. Kapitajn."
Et Øjeblik efter bankede Kokken paa og kom ind i
sin Nankinstrøje og med! sin hvide Hue i Haanden, buk-
kede kejtet og sagde: ,,Ja, Hr. Kapitajn" til hvert andet
af Chefens Ord. Det irriterede Kapitajn Winter; men
Kokken er en vigtig Person og staar ikke under Artik-
lerne længer, end han selv vil, følgelig var der ikke Andet
at gjøre end saa kort og indtrængende som mulig at ud-
vikle for Køkkenets Chef, at Skibschefen ventede en
Gjæst til Frokost, og at forene det Ønskelige med det
Mulige i følgende Spiseseddel: Lobscows, Sardiner, Kote-
letter med Grønærter, en Omelette, kold Sandkage og Des-
sert. Derefter fastsattes Middagsmaaltidet, hvortil Chefen
havde indbudt Næstkommanderende og Doktoren. ,,Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
