Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166 RAVNEN
Ferdinand kunde ingen Oplysning give, da man uden
at blive set fra Dækket kunde gaa fra Messen ind i
Chefens Kahyt. Kapitajnen talte om Tingen, som om
Ferdinand stod ganske udenfor den, og ingen af dem
syntes at have en Forestilling om, at en Mand handlede
uforsvarlig ved ikke selv at tage vare paa sine Penge
og derved forebygge, saavel; at Mislighed blev begaaet,
som at Mistanke blev kastet iflæng paa Skyldige og
Uskyldige.
Endelig sagde Kapitajnen: ,,Hvor var Du imorges fra
KG 70
Jeg var tilvejrs og læste paa det, som Kapitajnen havde
givet mig for.”
»Kan Du nu Noget?"
»Jeg ved ikke.”
»Sikke Sludder! Skal Du ikke vide, om Du ved eller
ej? Gaa og kom strax hid med Bogen! Det er Søndag,
og Du skal holdea Gudstjeneste paa den ene eller den
anden Maade." g
»Luk Døren ilaas,” sagde Chefen, da Ferdinand, flink
som et Egern, var kommen tilbage med Bogen; thi Sand-
heden var, at han var bange, Nogen skulde se, at han
nedlod sig til at give sin Skibsdreng Undervisning. Saa-
snart de vare ene og uforstyrrede ved Bogen, havde
Kapitajnens Fysiognomi forandret sig i den Grad, at
man kunde trot, at en Broder af ham havde taget hans
Plads. Et Udtryk af Velvilje og Intelligens havde lige-
som forædlet hans Pande, Øjenbryn og Øjne og stod
saa fast, at man ’kunde antaget dette for hans virkelige
Væsen. De mathematiske Opgaver, som vare stillede Fer-
dinand, hørte just ikke til de vanskeligste; men Kapi-
tajnen gik ind paa dem med største Omhu, viste deres
Betydning for det praktiske Søliv, fortalte Exempler paa,
hvordan de vare komne til Nytte, og naar Ferdinand
ikke kunde følge med, søgte han at anspore hans Intelli-
gens ved at udpege som Maal: Styrmandsexamen — en
Udsigt, der baade syntes, at glæde og ikke at glæde Fer-
dinand. Saaledes hengik en Timestid, da de bleve af-
brudte ved en Banken, paa Døren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
