Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAVNEN 173
ansaa heller ikke Kapitajnen for ædru, og man modtog
leende Tilbudet.
I Førstningen var man højrøstet; men da man kom
ind i Skoven og fordybede sig i den for at naa over til
Indgangen ved Landevejen, begyndte Nattens kølige Mør-
ke, der kun svagt adspredtes ved Maanens Skin paa Træ-
toppene, at gjøre sin Virkning; man gik parvis, talte
sagte eller tav, og kun i Mellemrum lød et Hallo for at
holde Selskabet sammen paa den snevre Skovvej. Da
man kom i Nærheden af Stedet, troede man at høre
Stemmer, og En bemærkede, at hvis det var Thisbe, der
talte højt med sig selv, medens hun ventede paa sin Py-
ramus, saa havde hun et temmelig tykt Mæle; men da
man kom til den lille runde Plads mellem Bøgene, var
der Ingen.
»Kan De se, Kapitajn Winter!" raabte man gækkende.
»Ja, men. hun har sgu været her .... jeg er vis der-
paa Det er min Skyld ..….:0g kan De’se hun
har ladet sin Ring ligge og vente paa mig! .... hvad er
det, der ligger og glimrer derhenne?"
Man fandt et Kaardehefte og lidt derfra Stykker af
en Klinge.
Heftet blev undersøgt, og skjønt Ingen ytrede sig om
det, var der dem, som tænkte, at det var Lieutenant Han-
sens. Alle begyndte at ane, at der hele Tiden var foregaaet
Noget af ganske anden Art, end man havde tænkt; men
da Alle vare eller havde været Militære, var ogsaa den
kammeratlige Sans eller Hensynet til den formale Ære
strax i Virksomhed og gjorde dem saa tilbageholdne som
under Fanen.
Kapitajnen og hans Selskab gik videre, ind i Humle-
bæk. Der paa Gaden eller Landevejen mødte de endel
Mænd, som bleve meget forbavsede; thi de troede, at de
nys havde eskorteret Kapitajnen fra den runde Plads i
Skoven til henimod Landingsstedet, og de begreb nu ikke,
hvem det var, de havde ledsaget med sømmelig Artig-
hed, men ogsaa med megen Fasthed. Kapitajnen vedblev
imidlertid at gaa frem og spurgte lydelig, hvor Fisker
Niels Frederiksen boede, og da han naaede Stedet ved
det ensomme Træ, spurgte han efter Datteren Else. Da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
