Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAVNEN 175
gik ind, var man skuffet; thi Haven var saa beskedent
som vel muligt lagt ud i et Urtebed til hver Side, og Hyt-
ten viste sig at være af den almindelige simple eller
fattige Art, med gammelt Straatag og lave, firkantede
Vinduer i grønne Karme, Men et af disse, længst tilvenstre,
var efter Omstændighederne rigt fyldt, næsten overfyldt
af yppige Planter med Blomster, der syntes at maatte
lukke næsten alt Lys ude, og Karmen var blaa. Faa vilde
vel ved deres Indtrædelse gjøre sig videre Forestilling
herved eller tænke at skulle træffe andre Beboere end
simple Almuesfolk, og dog vilde man senere sige, at man
havde havt Fornemmelsen af en Dissonans, der ikke var
let forklarlig, men vel laa i, at man ikke vidste, om
noget Lavere stræbte opad, eller om noget Højere var i
Nedgang. Følge vi Ferdinand ind, saa vedbliver Fornem-
melsen, skjønt paa anden Maade. Døren stod aaben til
den rummelige Forstue, der tillige var Køkken, og her vare
fem Børn i en Alder fra sex til fjorten Aar forsamlede;
de to yngste laa halvnøgne paa Gulvet og legede; den ene
havde hørgult Haar og brune Øjne, den anden brunt Haar
og blaa Øjne, og dog vare de umiskjendelig Søskende.
To Drenge, i hvem der ligeledes var blandet Lød, vare
tavse ifærd med at tage Livtag og vare af Anstrengelse
saa røde i Hovedet som Kalkuner. Den ældste Søster,
blond med nøddebrune Øjne, stod ved Skorstenen med en
Slev i Haanden og havde netop halvt vendt sig, da Ferdi-
nand aabnede Laagen, saa sprang hun med Sleven i Haan-
den hen til Døren og raabte: ,,Ferdinand! Goddag!" De
fire Andre stimlede ligeledes til Døren og spærrede den i
deres Iver. Dog lykkedes det Ferdinand at komme igjen-
nem; men først havde han givet hvert af Børnene en Hvede-
basse. Fulgt af Skaren gik han ind i Stuen tilhøjre, et
lavt, men rent og rummeligt Værelse, hvor der sad en
Mand og en Kone, ifærd med en Beskjæftigelse, der er al-
mindelig i denne Egn: at bøde paa Net. Begge vare i den
for Fiskerfolk sædvanlige, meget lette Sommerdragt, Man-
den i Skjorte og Lærredsbuxer og med bare Fødder, Konen
ligeledes i Linned, der gik op til Halsen, og i grønt Skjørt,
men med nette Sko og Strømper. Manden var bredskuldret,
rødmusset, med et svært gult, lidt krøllet Haar, hvorimod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
