Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAVNEN 179
»Jo, Bedstemoder."
»Man bliver gammel; jeg havde nær glemt det. Hvad
vil Du mig, min Dreng?" i
Ferdinand fremrakte den blanke Daler, som Kapitajnen
havde givet ham, og sagde: ,,Jeg har Lidt til Bedstemoder.”"
Daleren skinnede i en Lysstribe fra Vinduet og saa
ud, som om den vidste, baade hvad den havde kostet
og fra hvilket Hjertelav den kom. Den Gamle saa med
Velbehag paa den og spurgte: ,,Hvem skal have den?”
»Det skal Bedstemoder," sagde Ferdinand.
Den Gamle rakte Haanden ud, men standsede og sagde:
»Nej, Din Moder er nærmere. Glem ikke Din Broder.”
Ferdinand havde tydelig nok Mere at sige; men Bedste-
moderen saa igjen ned, og da han formodenlig havde
Erfaring om hendes Egenheder, gik han sagte ud.
Derude var Nadveren anrettet, Mælkebrød, og inden
man endnu havde afspist, kom; Besøg, Søren Pihls to
Brødre, Fiskeren Anders Pihl og Smeden Bent Pihl med
deres Koner. De skulde høre Nyt fra Orlogs, og da Ferdi-
nand havde besvaret alle Spørgsmaal, saa godt han kunde,
rykkede han frem med et Ønske. Han fortalte Historien
om den manglende Femdalerseddel og bad, om man vilde
lade Soldet gaa rundt. Dertil var man strax villig; den
ældste Datter blev sendt afsted for at laane et Sold, og da
hun bragte det, tog man Plads i Køkkenet. At ,,lade Soldet
gaa rundt" er en Overtro, der er betydelig ældre end
Borddansen, som, ifald ’den virkelig finder Sted, maa hid-
røre fra en lignende Aarsag, nemlig en Bevægelse i Ved-
kommendes Sind, der dem selv uafvidende virker ud
igjennem deres Fingre, ’Men Kunsten med Soldet er dog og-
saa simplere. En Sax bliver med lidt udbredte Arme stuk-
ken fast i Soldets Rand, og to Personer holde hver en
Pegefinger under hvert af Saxens Øjne, saa at Soldet hæn-
ger ned og kan bevæge sig eller ,,gaa rundt", Saalænge
Vedkommendes Fingre ere rolige eller ikke give et Stød
til Siden, vil Soldet hænge ubevægeligt, og hele Forsøget
bestaar i at nævne de Mistænkte En for En og iagttage,
ved hvilket Navn Soldet bevæges. Søren og Bent Pihl over-
toge at holde Soldet, og Anders Pihl, der engang havde
faret til Orlogs, nævnte Mandskabet, idet han begyndte
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
