- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Fjerde Bind /
181

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

RAVNEN 181

Øjeblikket var et Lys og en Energi indvendig, der ikke
kunde vare ved.

»Jeg har læst i en af Kapitajnens Bøger, at der som-
metider kommer flyvende en Ravn fra Island med en
lille Sten i Næbet, og den, som kan faa fat i Stenen,
faar tre Ønsker opfyldte.”

»Og hvad saa?’ spurgte hun.

»Jo, ser Du, Bedstemoder, naar jeg fik et Ønske op-
fyldt, og Vilhelm et, og Morten et, saa kunde vi gjøre
hele Familien lykkelig. Kan Du sige mig, hvordan man
finder Ravnen?"

Hun svarede efter en Pavse med stor Anstrengelse:
»Jeg ved ikke, hvor den er; men det nytter ikke at
finde den, Ferdinand, uden man først gjør tre Ting."

»Hvad er det, Bedstemoder?" spurgte Ferdinand næsten
aandeløs.

»Man skal være tro mod sin Herre, ikke forraade sin
Kammerat og holde mere af en Anden end af sig selv.”

Da hun havde sagt dette, sank hun sammen som af
Overanstrengelse. Ferdinand bar hende hen paa Sengen,
sagde sagte og kjærlig: ,,Godnat, Bedstemoder," og gik ud.

Han tog hurtig Afsked med de Andre og gik tilbage til
Humlebæk, idet han utallige Gange gjentog: ,,Tro mod
sin Herre, ikke forraade sin Kammerat, holde mere af
en Anden end af sig selv." — — ,,Det kan jeg sgu!"
raabte han endelig, da han stod paa Brinken ved Hum-
lebæk og saa Søen og Omridsene af Orlogsskibet. ,,Ohoj!"

Hans Raab blev besvaret, og snart gled Baaden ud
imod Skibet.

Maanen var i dette Øjeblik skjult; men i Atmosfæren
var alligevel en Lysning, der nu og da faldt i brede
Flader paa det mørke Hav og skiftede, alt eftersom
Baaden hævede og sænkede sig i Dønningen, der endnu
gik, skjønt der hverken var Vind eller Bølger. Dren-
gen var saa betaget af det nys Oplevede, at Havets
Lysen og Skinnet fra Bedstemoderens Øjne blandede
sig sammen i hans Forestilling, og den hele Virkelig-
hed var som opløst for ham i flygtige Billeder, der ja-
gede hinanden. Pludselig hørtes et langt, fint, skærende
Skrig fra Land. Det var ikke et menneskeligt Skrig; det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:02:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/4/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free