Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAVNEN 193
hvad enten med Omhu, Tillid eller Frygt eller med en
Blanding af disse Stemninger.
Der behøvedes ogsaa kun et Blik paa ham, for at han
skulde vække Opmærksomhed. Han lignede Ferdinand,
men som en aandfuldere Gjentagelse eller fint Forbil-
lede, saa at, naar man havde begyndt med at bemærke
Forskjellen, vilde man maaske næppe af sig selv falde
paa at tro dem i Slægt. Det var samme smukke, kraf-
tige, smækre Legemsbygning; men hvad der hos Ferdi-
nand var behageligt, endnu uden videre Karakter, var
hos Vilhelm forvandlet til Udtryk; det viste Frihed og
Vilje. Det var gjennemgaaende baade i Skikkelsen og
Ansigtet. Ferdinands Mund var blød og godmodig, Vilhelms
fastere og med en Bue, der viste, at den kunde og skulde
tjene hans mere udviklede Pande. Men det, som frem-
bragte den største Forskjel i Fysiognomiet, var Mod-
sætningen imellem Ferdinands Sorgløshed og en besynder-
lig fin Melankoli i Vilhelms Øjne og om Øjenbrynene,
Maaske er Melankoli ikke det rette Ord for den Slags
Udtryk. Det var det Smukkeste og mest Vindende ved
Vilhelm og virkede især derved, at det var gaadefuldt.
En følsom ung Pige vilde læse undertrykt Sorg og Læng-
sel deri; en Mand vilde ane heftige Lidenskaber og maa-
ske, hvis han gav sig Tid, sige til sig selv: ,,Mon det
unge Menneske har moralsk Kraft til at styre dem? Har
han det, saa bliver der en Karl af ham!" Men i alt Fald
gav dette Træk Personligheden Skjær, hævede det, som
var smukt, op til noget Højere, Idealt.
Man kunde forstaa, at han allerede som Barn havde til-
draget sig Opmærksomhed, at først Skolelæreren og saa
Præsten havde gjort sig Umage for. at han skulde ud
over den Stand, hvori han var født. Maaske mærkede
man ogsaa paa Familien og navnlig paa Bedstemoderen,
at disse Mennesker ikke hørte ganske hjemme der, hvor
Skæbnen havde sat dem, og ventelig bidrog dette til, at
man viste mere end sædvanlig Omhu for den ældste
Dattersøn. Da Bestyrerne af en lærd Skole i Kjøben-
havn paa Præstens Foranledning tilbøde fri Undervis-
ning, og det altsaa ikke syntes saa overmaade vanske-
ligt at holde Vilhelm til Studeringerne eller, som Bedste-
M. Goldschmidt i Folkeudgave. VI 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
