Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208 RAVNEN
Da Ask og Ibald kom, faldt de fra Forundring i For-
undring. De bleve viste til den unge Herres Værelse, og
han havde ikke blot et, men to og en Entré. Der var
rigtignok ikke mange Bøger; men der var Jagtbøsser,
Pistoler, Fiskeredskaber, Ridepiske foruden en Mængde
smaa nydelige Luxusgjenstande. Han viste Intet frem;
men det faldt i Øjnene, og de to Besøgende beundrede
naivt. Krog var den yngste af de Tre, men havde over-
for de To en ældre Mands Overlegenhed, og ydermere
besad han, hvad de To manglede, en gentlemanly Dan-
nelse. Dette udbredte en saadan blid, næsten forsonende
Harmoni over ham og hans Rigdom, at Ask i lang Tid
ikke kom til at tænke paa, at det var En fra hans
Kontor, en simpel Volontær, der besad alt dette. Han
var for betagen til at misunde, og det var med næsten.
barnlig Undren, at han endelig udbrød til Krog: ,,Men
hvorfor Pokker vil De være Volontær?”
»Man skal dog være Noget," svarede Krog saa und-
skyldende, blidt og glat, at Ask ikke kunde komme videre,
men blev staaende Ansigt til Ansigt med sin Forundring
og med sit Velbehag over at være Gjæst her.
En Tjener bragte Likører, og det forøgede Velbehaget.
Ibald beundrede paa en anden Maade. Saasnart han
saa Fiskeredskaberne, Bøsserne, Pistolerne, Ridepiskene,
jagede Billeder af Livet, hvortil de hørte, gjennem hans
Hoved. Han saa den grønne Søbred, Fisk sprællede i
Græsset omkring den lykkelige, unge Fisker; bag Bu-
sken tætved kiggede et Par Pigeøjne ud. Han hørte He-
stene i Stalden, han lugtede Hø; man svang sig op,
Herrer og Damer, et lystigt Kompagni; Skoven hvæl-
vede sig tæt, det knaldede derinde; en Jæger og en Dame
med vajende Slør fore frem, en anden Jæger kom til, de
ta Mænd droge deres Sværd eller Pistoler — —
»Endnu et lille Glas Likør, Hr. Ibald" — — han drak,
og Billederne kom op igjen, i stærkere Farver, og førte
igjen til den ensomme, pragtfulde Skovegn, hvor de To
skulde kæmpe paa Liv og Død for en Kvinde.
Han følte i dette Øjeblik saa inderlig, dybt og sandt
som nogensinde, at han var Digter; men med det Samme
kom en knugende Fornemmelse af, at det for ham aldrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
