Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAVNEN 211
frygtet for hans uopdragne Veltalenhed og -været for-
legen paa hans og paa egne Vegne, men blev nu lettet
og førte en Samtale, der i alt Fald vidnede om den
Dannelse, man kan have af Bøger. Kort, Alt gik kor-
rekt lige til det Øjeblik, da de toge Afsked. Saa foer
Ibald bort som en Pil eller som en Mynde, ilede hjem
paa sit Tagkammer, udtømte al sin Begejstring i et
luende Digt, betitlet: Hr. Krog, og sendte det, mens
Blækket endnu knap var ført, til en Redaktør.
Det var et Digt i videste Forstand, forsaavidt der nem-
lig ikke var Sandhed deri. Men der var Fantasi, Ild og
en besynderlig Vemod. Som Alt, hvad Ibald frembragte,
bar det Præg af at være noget forceret og manglede
egenlig Originalitet. Man kunde mærke, at han i dette
Tilfælde bevidst eller ubevidst var paavirket af Ewalds
»Rungsteds Lyksalighed"; men selv Maaden, hvorpaa man
mindedes om hint Digt, gav hans Produktion en vis Ynde.
Redaktøren, til hvem han havde sendt det, brød sig
ikke om, hvem ,,Hr. Krog" var; han saa kun paa Dig-
tet, fandt det smukt og trykte det. Det kjøbenhavnske
Publikum, der læste det, gik noget videre, og vilde nok
vide, hvem den Hr. Krog var, der blev saaledes besungen.
Det opdagede man snart, og saa stor var Digtets lyriske
Magt, at det kastede et Skjær over Manden, hvem man
hidtil, naar man omtalte ham, havde udtalt sig om med
Mistillid. Selv de, der havde ymtet om, at han havde
været Slavehandler, gave ham nu Rang som Nabob,
hvormed de mente en tvetydig Millionær fra fjerne
Lande. Publikum nærmede sig ikke, gjorde intet virke-
ligt Skridt for Digtets Skyld; men man forberedtes til
at modtage en Tilnærmelse.
Selve Abraham Krog blev angst ved Digtet. Det kunde
gjøre ham latterlig eller paa ubelejlig Tid og Maade
henlede Opmærksomheden paa ham. Ved saadanne Lej-
ligheder kan en Mand ikke spørge sig for undtagen hos
meget fortrolige Venner, og dem havde Krog ingen af.
Han maatte vente og besluttede at lade Underretning
komme til sig gjennem Simon Levi; thi vel ansaa han
ikke denne Mland for Smagsdommer; men han vidste,
hvad andre Folk dømte.
14%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
