Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAVNEN 215
hin besynderlige Leg med — som ofte fra Kvindens
Side i Ynde, Lune, Veverhed, hastige Begær, er at ligne
med en ung Kats Leg, der ikke saa meget gaar ud paa
Gjenstandens Besiddelse som paa at gribe den, lade den
fare og gribe den igjen — og saa havde hun desto
mægtigere kastet sig ind i Skuespillets Liv ved at optage
disse Fægtninger, Glæder, Lidelser, Opsving, som Noget,
der kunde ske ogsaa paa denne Side af Lamperne, ret-
tede paa det, omtumlede det med en kraftig Vilje og en
fin, skjelmsk Kvindelighed, der ud af sig selv ofte vidste
Andet eller Mere end Digteren. Naar man lever saa meget
og saa stærkt i Skuepladsens digtede Liv, er Skuespil-
leren En ligegyldig. Han smelter saa fuldstændig sammen
med Digtets Skikkelser, at hans virkelige Personlighed
bliver en blød, ubestemt Masse, der kun faar menneskelig
Form om Aftenen paa Scenen og ellers fører en gaade-
fuld, upaaagtet Existens. Men ved det, hun hørte i den
højere Dannelsesanstalt om den eiler den søde, mageløse,
guddommelige Skuespiller, kom hun efterhaanden ud af
det rent poetiske Forhold til Scenen og begyndte at
anse en eller anden af sine Yndlingsskuespillere som
Inkarnationen af den mandige Højhed og Daadskraft
eller det sunde, leende Lune, der ligesaa eller noksaa
meget var Digterens Værk. Og da nu det sært udtryks-
fulde Øje derovre begyndte at tindre paa hende, legede
hun i Fantasien med ham; medens hun sad bøjet over
sit Haandarbejde, med den smukke, kraftige Nakke, det
fyldige, sorte Haar og den fine Profil udsat for dette Øjes
Blik, anbragte hun ham i de mangfoldigste Situationer,
sendte ham ud i Verden til de urimeligste Bedrifter eller
i aandfulde, livlige Scener med Mænd og Kvinder og hen-
tede ham tilbage igjen paa Knæ for hende — og kunde
saa efter en halv Times Forløb rejse sig og ryste det
Hele af sig, blive sund ved en lystig Sang fra hendes
Barndomshjem, juble højt ved en pludselig instinktmæs-
sig, dyb Følelse af, at hun i sin Kvindelighed gjemte en
Skat, der ikke behøvede at længes efter sin Besidder.
Imellem hende og Søsteren var et godt Forhold, uagtet
de havde deres smaa Sammenstød. Harriet var hverken
kjøn eller styg, mere blond end brunet, men med meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
