Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218 RAVNEN
undertiden for egen Regning, og Becker skulde netop have
en Forestilling. Han ’skrev et Brev til Krog, rigtignok
med nogen Ulejlighed, men dog et ganske godt Brev, til
hvis første Halvdel han havde benyttet Fraser fra Skue-
spilverdenen, medens den anden Halvdel indeholdt lige-
som Billetten, ’der er skjult i en Buket. Det kom imidler-
tid ikke ’saa meget an paa, hvad Brevet indeholdt,
som paa, at det blev skrevet. Det gjælder ofte kun om at
faa det første Ord sagt, selv om det sker ved, at man
træder en Mand paa Foden og siger: Om Forladelse.
Brevet lød saaledes:
»Omendskjønt Skuespilleren sædvanligvis ikkun er
Tolk for, hvad en Digter har tænkt og følt, saa er der
dog et Slægtskab mellem ham og Digteren, og han har
Ret til, selv om hans Adfærd skulde synes usædvanlig,
at vise jsig greben af, hvad en Digter har set og be-
sunget, ogsaa udenfor Skuepladsen. Det er derfor, at
Undertegnede, i højeste jGrad tiltalt af et usædvanlig
smukt Digt, jønsker efter ringe Evne at bidrage Sit til
at bevidne ’Digtets Gjenstand sin Højagtelse og derfor
tager sig den Frihed at oversende indlagte Billetter til
sin Forestilling jog vil føle sig smigret ved, at de mod-
tages og iafbenyttes.”"
Selv et ikoldt og klart Menneske har Vanskelighed ved
i det ivirkelige Liv — ikke i Tankens Verden — at opfatte
en Sag rent objektivt; det Standpunkt, hvorpaa han
staar, den sjælelige Atmosfære, der omgiver ham, det
Sæt af /Tanker, Bekymringer, Attraaer, hvori han be-
væger sig, vil indvirke paa den Synsvinkel, hvorunder
Sagen bliver bragt til hans Sind, forandre dens Stilling,
Omrids og Farver. Det var Abraham Krog umuligt, til-
trods for hans Verdenserfaring, at stille sig paa samme
Standpunkt overfor dette halvt paatrængende, halvt ær-
bødige Brev, som en af Samfundet anerkjendt, anset Fa-
miliefader. Han forsøgte paa at tænke sig, hvordan en
saadan anset Mand vilde behandle det; men han for-
maaede ikke at ’komme til Klarhed. Der var i Brevet
Noget af den Anerkjendelse, han længtes efter, en Imøde-
kommen, skjønt ikke fra den Del af Samfundet, han fore-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
