Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAVNEN 237
Krogs hastige Hjemrejse førte ikke til nogen hastig
Gjerning. Først den følgende Dag sendte han Bud efter
Levi, og da Levi kom, var Krog ganske som sædvan-
lig, talte om Papirer, om Folk i Byen o. s. v. Endelig,
da Levi vilde gaa, sagde Krog: ,,Hør, Hr. Levi, kan De
huske, at De for nogen Tid siden opdagede en Fa-
milie i Jylland?"
»Om jeg kan huske det, Hr. Krog!" svarede Levi, idet
han langsomt bevægede sit store Hoved fra Skulder til
Skulder, ligesom tilviftende Krog en mild Bebrejdelse for
hans ringe Tro paa Levis Hukommelse.
»Ved De, om den Familie bor i Jylland endnu eller er
flyttet til Sjælland?"
»Det ved jeg ikke, Hr. Krog. De husker jo, Hr. Krog,
det var ikke mig, men min Korrespondent, som spo-
rede op."
»Saa kunde han jo vide det.”
»Jo, Hr. Krog; saa kunde han vide det. Skal jeg skrive,
Hr: Krog?"
»Hvis De vil have den Godhed."
Nogle Dage efter bragte Levi Krog et Brev, hvori den
jydske Korrespondent meldte, at Familien Seilstrup be-
fandt sig overordenlig vel derovre og daglig velsignede
sin Velgjører.
Krog var ikke istand til at tilbageholde en Bevægelse
af Utaalmodighed.
Levi sagde trøstende og næsten med Rørelse: ,,Naa,
det maa man finde sig i. Velsignelse hører til, Hr. Krog."
»S— til Velsignelse!f" raabte Krog og busede ud: ,,Det
er en fejl Familie, der har faaet Legatet!"
»Øj!’ skreg Levi med et Sæt.
Der blev en Pavse. Krog læste tilsyneladende Brevet
endnu engang, men tænkte med Fortrydelighed paa, at
han havde sagt Mere, end han vilde. Levi var overfor
Umuligheden af, med egen Haand at kunne gribe Lega-
tets Ransmand, falden tilbage i sit sædvanlige alvorlige
og bekymringsfulde Udtryk, medens hans Øjne vedbleve
at glide ynkende hen over Krogs Ansigt.
Endelig sagde han: ,,Hr. Krog, De husker nok: min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
