Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAVNEN 251
Her standsede Ibald ved et Hul i Digtningen.
Ask sagde: ,,Nu bliver han naturligvis rig, umaadelig
rigs
»Se!" sagde Ibald, ,,;nu spiller Hr. Levis Øjne ligesom
Musens. Hr. Levi, der er virkelig Ædelstene i deres Øjne.”
»Jo,” svarede Levi med Noget, der lignede Latter, ,,de er
Ædelstene, de er Ædelstene. Jeg bytter dem ikke for to
Diamanter." i
»Hvorfor ikke?" spurgte Ask; ,;naar De uden Smerte
blev blind, men til Gjengjæld fik to Ædelstene af umaade-
lig Værdi? Vilde De saa ikke?"
Simon Levi rokkede en lille Stund urolig paa sin Stol
og svarede derpaa: ,,Hvorfor spør De mig? Hvorfor spør
De ikke Dem selv?”
Ask tav; men Ibald raabte med besynderlig Glæde over
det Nederlag, hans Ven Ask havde lidt: ,,Det er ogsaa
sandt!"
»Hvad kommer saa?" spurgte Ask.
Ibald optog igjen Skildringen. Der var en Hule mel-
lem Bjerge. Indgangen var snever og mørk og saa skjult
mellem Klipper, at et Menneske vanskelig vilde opdage
den. Men altsom man steg ned, udvidedes Alt. Først vare
Trinene ikke Andet end løse Sten, vanskelige at faa
Fodfæste paa, dels formedelst deres Ruhed og indbyrdes
Afstand, dels formedelst Mørket og den slimede Fugtig-
hed. Men efterhaanden bleve de til brede Granitfliser,
saa til Marmor og endelig til Guldblokke. Hulen udvidede
sig og blev saa stor som et Rige. Loftet bares af Piller
højere end noget Kirkespir, bredere end Rundetaarn, alle
af Sølv. En bred Vej førte til en Sø. Langs Vejen laa
Dynger, at se til som de, der opsamles ved vore Lande-
veje og sønderhugges til Macadamisering; men alle disse
Stene, store og smaa, vare Diamanter. En eneste af de
mindste var stor nok til, at flere hundrede Diamanter
som den berømte Koo-i-noor kunde udhugges af den.
Man kunde slet ikke tage nogen af dem med til Verden
ovenover; thi hele Jorden kunde sælges uden at naa dens
Værdi. De kom til Søen; dens Bund og Bredder vare af
Guld, og dens Vand bestod ikkun af ægte Perler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
