- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Fjerde Bind /
253

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

RAVNEN 253

Tiltrods for denne Beregning kunde Levi ikke forsone
sig med den Tanke, at en Mand skulde tære paa sin
Kapital i Stedet for at leve af Renterne; men han lod
denne Indvending fare, fordi en langt større frembød sig
for hans foruroligede Fantasi. ,,Jo, jo, Hr. Ask," sagde
han, ,,den holder i firehundrede Aar — hvis den blot
holder et Aar, et eneste Aar!"

»Hvad for Noget!" raabte baade Ibald og Ask.

»Maa jeg spørge Dem, Hr. Ask, og maa jeg spørge Dem,
Hr. Ibald, har De nogensinde set titusinde Daler i Sølv,
titusinde Daler paa engang?"

Nej, de maatte indrømme, at de havde ikke.

»Men det har jeg! Og jeg ved, hvad de fylder. Og jeg
kan gjøre mig en Forestilling om, hvad hundredetusinde
Daler fylder, og jeg kan forestille mig, at en Million
Daler knap kan ligge i denne Stue. Og jeg ved, at ti
Millioner Daler er maaske al den Sølvmønt, som er i
Danmark, og jeg antager, at der er tyve Millioner i
Sedler. Det er tredive Millioner. Saa har han endnu Ni
og tredive tusinde og ni hundrede og halvfjerdsindstyve
Millioner tilovers!! øj! Man bli’er svimmel! Ni og tredive
tusinde og ni hundrede og halvfjerdsindstyve Millioner!
Kan De forstaa det? Hvor skulde han gjemme dem?
Hvor er der et Jernskrin til dem? Hvor er der Magasiner
for saadanne Varer? Det vilde gaa den stakkels unge
Mand, ligesom det iforgaars gik min Urtekræmmers Karl;
der faldt et Fad Sukker ud af hans Vogn og gik istykker,
og inden han kunde faa Hjælp, var hele Byens Gade-
drenge om Sukkeret — jeg siger Dem, Hr. Ibald, Kjø-
benhavnerne vilde slikke alle fem Fingre efter deres Ni
og tredive tusinde, nihundrede og halvfjerdsindstyve Milli-
oner Rigsdaler!"

»Jeg maa rigtignok tilstaa,” sagde Ibald, ,,at jeg ikke
havde tænkt, det var saa besværligt at være rig.”

Simon Levi sagde tilfredsstillet og med et svagt Skjær
af Ironi: ,,Kunde han ikke arrangere det saadan, at han
efterhaanden trak paa den graa Mand & Co.?’

»Nej,”" sagde Ibald ivrig, ,,dels fordi den Slags Ting
kun optræde i Menneskelivet i et Moment, der skal gribes
og fastholdes, dels fordi Helten skal være fuldstændig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:02:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/4/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free