Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256 RAVNEN
vare vores Aander ikke! At gi’e mange Penge for en
lumpen Sjæl! Hrochmo! (Kløgt). Jeg skal sige Dem Noget,
Hr. Ibald, det var ganske umgekehrt: naar man havde en
meget stor Sjæl, saa kommanderede man Aanderne og
kunde faa saa mange Penge, det skulde være; men saa
behøvede man ingen Penge!"
»Det vender hele mit Digt paa Hovedet!" skreg Ibald.
»Det er aldeles rigtigt! Det er en lumpen Sjæl, der
sælger sig, og man kan ikke lade en saadan Helt ud-
rette noget Heroisk! Nej, skildre et fattigt Barn med en
stor Sjæl, der blev Herre over Aanderne og over Guldet
— men for at skildre det skulde man rigtignok have nogen
Erfaring derom, have oplevet Noget deraf — oh, det er
Liv, Liv, der mangler mig! Jeg kan aldrig blive en stor
Digter, fordi jeg har kun Hammer og Ambolt, men jeg
har ikke Virkelighedens Malm at lægge imellem til at
udhamre! Hvad skal der dog blive af mig!"
Ask var saa vant til Ibalds Fortvivlelsesudbrud af
denne Art, at han nu ikke skænkede dette videre Op-
mærksomhed, og Simon Levi forstod ikke den Slags
Smerte, ansaa den for en højere Art Vanvid eller for
Noget, der var specifikt i den unge Kristenhed. I første
Øjeblik satte han et medfølende Ansigt op for at lade,
som om han forstod; men da han mærkede, at Ask
var ligegyldig, indsaa han ikke, hvorfor han skulde gjøre
sig den Ulejlighed at vise Medfølelse, og sad igjen med
sit besynderlige, alvorlige, indesluttede, kantede og dog
saa opmærksomme, bevægelige Ansigt. Medens Ibald laa
med Armene paa Bordet og Ansigtet skjult i dem, saa
Ask paa Levi og sagde: ,,Jeg tror, De har Ret, Hr. Levi;
hvis man virkelig traf den lille, graa Mand med Guld-
hatten, saa skulde man ikke forlange Rigdom. Hvad vilde
De ønske, Hr. Levi?"
Dette Spørgsmaal generede i høj Grad Simon Levi; thi
han havde ikke blot som Jøde, men ogsaa som Skrut-
rygget en meget stor Angst for at gjøre sig latterlig, og
han havde enten af Natur eller af Erfaring en fin Sands
for den Sandhed, at naar man siger, hvad man ønsker
og attraar, aabner man for sin Individualitet, og da
er det, at man let kan blive latterlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
