Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAVNEN 265
ANDET KAPITEL
Det var Becker meget imod, at Kong Christian d. 8de
var død, at den nye Konges Thronbestigelse, politiske
Forhaabninger og Forandringer, Forberedelser til den
døde Konges Begravelse o. desl., skulde sysselsætte Folk,
netop som han blev forlovet. Dog trøstede han sig snart
med, at, kjendte han sine Bysfolk ret, saa kunde endnu
større Ting ske uden at forhindre dem fra at anvende
tilbørlig Tid og Opmærksomhed paa den Omstændighed,
at en Skuespiller som han for første Gang vilde gaa
paa Østergade med sin Forlovede, en ung, smuk, rig
Pige. Han tog heller ikke Fejl. Hvad han kaldte le beau
monde, havde paa den fastsatte Dag og det sædvanlige
Klokkeslet, mellem 2 og 3, sat hinanden Stævne; det
var smukt Vejr, Søndag, Butikerne vare lukkede, Gaden
var som en Salon, hvor man bevægede sig tilsyneladende
uden Opmærksomhed for det, hvorpaa al Opmærksomhed
var henvendt. Endelig kom det unge Par fra Kongens
Nytorv, ganske fordybet i Samtale, uden Opmærksom-
hed for Omverdenen, der overraskede og forstyrrede
det med sine Hilsener. Ellinor var stolt som en lykkelig
Pige, der er forelsket og tror sin Kjærligheds Gjenstand
noget Stort. Hun følte, at hun gjorde Opsigt, var ikke
forberedt derpaa i denne Form; men paa ægte kvindelig
Maade var hun strax i Højde med Situationen og nød
den med en Frihed, som om hendes hele foregaaende Liv
havde været en Forberedelse dertil, ja hun kunde til
Beckers inderligste Tilfredsstillelse spille Komedie; med
et Smil, der syntes at gjælde ham, at svare paa et Kjær-
lighedsord, kunde hun spørge ham om Navnet paa den
Dame, de gik forbi, og naar han havde gjort Regnskab
med en kort, aandrig eller maliciøs Beskrivelse, kunde
hun takke ham med et Blik, der syntes at svare paa en
Madrigal. Becker var superb og tilfreds med sig selv;
han spillede Rollen ganske, som han havde indstuderet
den; hans hele Personlighed var en glad, dannet-roman-
tisk Elsker; hver af hans Hilsener var en ny Nuance
af Distraktion og opvaagnende, behagelig Gjenkjendelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>