Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268 RAVNEN
paa Scenen, inden han kunde gaa, og inden der for-
langtes synderlig Mere af ham end af Hunden, Herman
von Bremens Kone bærer paa Armen. Han var voxet
ind i Livet gjennem Roller. Da han gik til Konfirma-
tion, lærte han, hvad Præsten fordrede, som en anden
Rolle, og selve Konfirmationen var for ham en scenisk
Aktion overfor et Publikum. I en Alder af nogle og
tredive Aar var han endnu aldeles ung i den Forstand, at
han aldrig havde følt sig i Guds Haand, d. v. s. afhængig
af en absolut Myndighed og Kraft, aldrig fornummet nogen
truende Livets Baggrund, der holdt ham fra det Ene eller
skyndede ham til det Andet. En Verdensstyrelse var for
ham Noget, der laa hinsides en Taage, aldrig øjnet, aldrig
forsket efter, og hans Begreb om Styrelse smeltede sammen
med Forestillingen om en Theaterdirektion, der vel havde
en overmaade stor Magt, men som man kunde vinde ved
Kjærtegn eller omgaa med Intriger. Han havde aldrig
angret undtagen for saa vidt, at han havde været ærger-
lig, mismodig, gnaven over Et eller Andet og ønsket det
usket. Han havde ej heller efter sin Overbevisning gjort
endog blot en Kat Fortræd, aldrig uden Grund eller Nød-
vendighed vist Braaden mod Nogen eller stukket med
den. Men Grund og Nødvendighed var tilstede, saasnart
der lagdes en Hindring — ikke for ham personlig, aldeles
ikke! — men for hans Geni. Dette havde en Ret, der ikke
turde antastes, og det var jo ikke blot hans Mening, men
Publikums, Folkets. Det var en Helligdom, dets Ret var
absolut; hans Nerver, hans hele Organisme skulde have
al den Frihed og Nydelse, som var nødvendig til at holde
Geniet i Stemning, og naar denne Stemning eller dette
Nerve-Velbefindende antastedes, følte han sig staaende
paa det højeste Retfærdighedsstandpunkt, idet han straf-
fede, ikke med stor eller stærk Handling — det hørte
ikke til hans Natur — men ved ejendommelige Kombi-
nationer eller med ejendommelig stikkende Ord.
Ellinor havde opfattet det saaledes, at hun paa en Maade
skulde tjene et Geni. Rigtignok drømte hun tillige om at
skulle throne som Herskerinde; men det var et Herre-
dømme, der en Gang for alle var givet, frembragt af gjen-
sidig Sympathi, bestemt til at fornyes og forynges hver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
