Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAVNEN 275
»Ja, i Sydamerika hedde alle Floder Rio; men det er
vel saa Rio de la Plata, Du mener?"
»Ja, det er det vel. Hvor er den, med Forlov?’’
»Den flyder ud ved Buenos Ayres og Montevideo. Hvis
Du vil have Hyre dertil, er det bedst, Du gaar med til
England først.”
»Ja, det er det vel," svarede Ferdinand — og blev
kort efter, strax efter Besøget hos Lisbeth, tagen til Or-
logstjeneste som Halvbefaren og udkommanderet i en
Kanonbaad. Naar han altsaa nu findes mellem Krigerne
i den glorværdige Tid, kan han hverken roses for poli-
tisk Forudseenhed eller for krigersk Længsel. Sandt at
sige havde han ikke engang en god Vilje, fordi Krigen
kom hans Ravn i Vejen; men visse Folk faa den gode
Vilje, netop naar de skulle bruge den, og Ferdinand
gjorde i det Mindste Noget, der bidrog til den Ærger-
lighed, hvori en anden Ven af os, Kapitajn Winter, be-
fandt sig om Morgenen den berømte 28de Maj 1848.
Kapit. Winters Ærgrelse var noget indviklet. Han laa
med sit Skib tilankers i Hørup Hav og havde Intet at
bestille. Der sagdes paa Eskadren, at Landhæren havde
isinde at foretage noget Alvorligt, hvortil ingen større
Skibe behøvedes; men man fæstede ingen synderlig Lid
dertil. Det var endnu i Krigens Begyndelse, inden de
glædelige og de sørgelige Erfaringers Tid. Folket havde
pludselig, dels af Minder om forgangne Tider, dels af
Tyskernes Frygt for Orlogsskibe øst en næsten over-
troisk Tillid til Sømagten. Marinen, der brændte af Lyst
til at vise sig Tordenskjold, Willemoes, Jessen værdig,
stod ikke (meget tilbage for Folket i Tro og Tillid, og
Kapitajn Winter stod ikke tilbage for nogen af Marinens
Officerer i denne Henseende. Naar man ikke forlangte
hans og andre Skibes Hjælp, var han overbevist om, at
Intet kunde ’udrettes, og at intet Alvorligt vilde blive
forsøgt, at det var kun for at skaffe sig en Adspredelse
i Uvirksomheden, at han tidlig om Morgenen hin Majdag
lod sig ro op til Sønderborg. Der var nogen Virksom-
hed; men den ærgrede ham blot som hensigtsløs, hæs-
blæsende Travlhed. Han traf inde i Sønderborg en Sø-
18+
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
