- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Fjerde Bind /
290

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

290 RAVNEN

været Fare i Nærheden, hvorfor han baade indsendte
en passende Rapport og gav Ibald Kvittering for at have
indbragt en Fange. Han kunde nu gjerne ladet Morten
Carøe gaa med en Advarsel om ikke oftere at lade sig
finde af Ibald; men dels for at bevare et Minde om Krigs-
faren, dels fordi Morten saa medtaget ud efter sin tvungne
Vandring, beordrede han ham til som politisk Mistænkt at
blivei Kroen paa offenlig Bekostning indtil videre, uden an=
den Tvang end den, at han skulde være hjemme om Aftenen
ved Tappenstreg. Tiltrods for denne Mildhed i Fangen-
skabet følte Morten det som en stor Tort, der var over-
gaaet ham, og glemte kun sin Harme og Sorg, naar han
var i Smedjen. Han fortalte Smeden om alle de mærk-
værdige Ting, der kunde udrettes i en stor Smedje, og
vilde have ham til at gjøre adskillige Forandringer i sin
lille; men Smeden var stædig som en Kariolhest, skjønt
han gjerne hørte paa Morten. Oberstlieutenant Winter blev
Vidne til en saadan Scene og fik Lyst til at passiare lidt
med Morten, om ikke for Andet, saa for Tidsfordrivs
Skyld — thi han skjulte ikke for sig selv, at han kje-
dede sig, at han hverken havde Krigens eller Fredens Be-
hageligheder, men blev godt lønnet blot for ikke at vide,
hvad han det meste af Døgnet skulde gjøre ved sig selv.
Morten betroede ham strax hele sin lille Historie, ud-
talte sin glødende Begejstring for det, han havde det
derude, og tilføjede som en Hemmelighed, at han dels
havde set Ting, som man endnu ikke havde set her,
og som med største Fordel kunde efterlignes, dels til-
troede han sig selv at have gjort en Opfindelse, hvor-
ved et vist Fabrikat kunne tilvirkes hurtigere, billigere
og bedre, end noget Menneske skulde tro, og hvorved
kunde tjenes endnu Mere. ,,Havde jeg blot maattet blive
dernede," saaledes sluttede Morten, ,,saa skulde jeg nok
have faaet min Maskine gjort, for der er Folk driftige,
der gjælder ingen Personsanseelse; man siger: ,,Hvad
duer Du til? Duer Du, saa er Du min Mand", "

Naar man kommer i Berørelse med et Geni, saa indtræ-
der Et af To: enten gribes man og bliver Troende, eller
man anser Manden for gal, plaget af en fix Ide. Der var
i nogle Øjeblikke Fare for, at Oberstlieutenanten skulde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:02:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/4/0294.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free