- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Fjerde Bind /
314

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

314 RAVNEN

for at de, som havde den rette Aand og Tanke, ogsaa
skulde have Magt til at virke rigtig, og han bad om Til-
ladelse til at tegne sig foreløbig for 1000 Rdlr.

Baade ved sin Tale og ved sit Tilbud havde Krog vun-
det Sympathi, og han blev saa meget mere anset for en
brugbar Akkvisition, som der i visse skarpsindige Folks
Øjne var Noget i hans Stilling, der forhindrede ham fra
at komme større og mere berettigede Ærgjerrigheder i
Vejen. Han maatte, syntes det, altid blive Soldat eller i
det Højeste Underofficer, men fortræffelig som saadan.
Denne Fortræffelighed mærkedes da ogsaa snart paa flere
Maader. Krog var ikke en Mand af en saadan Natur, at han,
naar han stod under en Partifane, opdagede noget Godt
og Smukt under en modsat Fane, længtes derefter eller
blev blød om Hjertet. En saadan romantisk-upaalidelig
.Idealisme var fjern fra ham; han saa kun efter Partiets
Maal, gjættede det eller fik det at vide, fulgte Førernes
Vink, var og blev kaldt: en Mand af Alvor og Troskab:
Maaske havde dette dog ikke hjulpet ham hurtig fremad,
hvis han ikke hermed havde forenet en anden Evne: Nu
kunde han give Diners! Nu kunde han tilfredsstille denne
Lidenskab. Det var Krog, der bragte de politiske Diners i
Mode eller i System her i Landet, og Virkningen af disse
Sammenkomster var betydelig. Politiske Mænd ere i Reg-
len — Undtagelserne forbeholdte — over den Alder, da
de kunne forføres ad romantisk Vej. Naar der er Noget
ved Dem, kunne de heller ikke kjøbes; selv om de ikke
ere af den yderste Honnethed, ville Forholdene forhindre
en Handel. Derimod kan et Middagsmaaltid, underlig nok,
omstemme eller modificere en Mand, der hverken er til-
gængelig for Kvinders Blik eller for rede Penge, og det an-
ses ikke for egenlig Skam, hvis det opdages, at han paa
denne Maade er bleven blødgjort: Maaltidet har da kun
været en Lejlighed for Anskuelserne til at virke paa ham.
Det er nu engang saa, og Krog havde et Instinkt herfor.
Det var umuligt, endog for højt staaende Personer, at
modstaa Indflydelsen af denne Glans, Elegance og Smag,
hvorved Sandseligheden hævedes op i en højere Sfære,
maaske trykkede Hjernens ideale Kraft lidt ned, men hæ-
vede Hjertet med Følelsen af skjøn Broderlighed. Ingen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:02:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/4/0318.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free