Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAVNEN 321
Oberst Winter maatte selv kunne sagt sig det; hvorfor
var Krog ellers saa villig til at vedblive med Laan?
Saasnart Krog og Morten kom sammen, vare de som
Magneten og Jernet: Pengemanden, der vilde tjene Penge
og forstod, hvorledes det gik til, og Kraften, der kunde
tjene dem, droges til hinanden. Her mærkede Morten
snart, at han ikke behøvede at lægge Skjul paa sine Planer
eller gjøre dem mindre. Ofte havde det skræmmet ham
selv, at han, den fattige Dreng, der havde siddet i Bag-
stuen i Flensborg og var bleven optaget paa den jydske
Hede, med Et havde faaet saa vide og store Tanker, og
i Winters Nærværelse kunde han bringes nær til at tvivle
om dem og anse dem for Drømmesyner. Men et bifal-
dende Nik af den alvorlige, kloge Krog gav dem fuld
Virkelighed og lagde Alen til hans egen Væxt: ved endelig
at blive forstaaet følte han, hvad han var.
Ej heller gjorde Krog den ringeste Vanskelighed med
Hensyn til Penge. Han udbetalte de 10,000 Rdl., som ifølge
Mortens detaillerede Overslag vare nødvendige, endog uden
at forlange Kvittering. Dette kunde synes ikke blot høj-
modigt, men dristigt, ja uforsigtigt af Krog. Men Krog
forstod sig dels paa Sager, dels paa Mennesker, og han
saa tydelig, at hvis Morten kunde pine 97 Skilling ud
af hver Daler, saa vilde han anvende dem paa Fabriken
og paa intet Andet i Verden. Skulde end Morten betale
Lærepenge til Erfaringen og anvende noget af Summen
uheldig — hvilket efter Omstændighederne ikke engang
syntes at befrygte — saa havde Krog andre Tanker bag-
ved. Foreløbig opnaaede han, at Morten gik fra ham som
en Sjæl, der var bleven solgt til ham. Titusinde Daler paa
et Brædt uden Kvittering! Det var jo et Vidunder, og Man-
den, der havde gjort det, et Indbegreb af fast utroligt
Ædelmod, Højsind, Visdom og alle andre Dyder.
Efter nogen Tids Forløb viste det sig, at de titusinde
Daler ikke vare tilstrækkelige. Morten havde anset denne
Sum for saa umaadelig, at han ikke turde nævne en
højere. Han havde anet, at han begyndte paa Noget, der
for at kunne blive fuldstændigt vilde føre til Mere og
Mere; men han havde skjult det for sig selv og efter
Evne stridt imod Nødvendigheden; men den paatrængte
M. Goldschmidt i Folkeudgave. VI 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>