- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Fjerde Bind /
346

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

346 RAVNEN

i samme Øjeblik? Kan Nogen forklare det? Jeg kan ikke,
Der blev budt langsomt, 1000 Frcs., 1010 Frcs. Jeg sagde
henkastende: 1015 Frcs. Jeg fik den for 1030 Frcs., gik
op til Hertugen og sagde: ,,Deres Højhed, her er den
ægte Marie Stuart." — Han saa paa den og betalte mig
100,000 Frcs. uden at sige et Ord, 100,000 Frcs. — Der-
paa spurgte han, hvordan det var gaaet til. Jeg for-
talte ham det. Han sagde: ,,Saa ere vi kvit.”

Mine Herrer, det er kun de første 100,000, der ere
vanskelige; de andre komme af sig selv. Nu gjør jeg end-
nu denne Rejse. Der er et stort Kup at gjøre, et stort
Salg af Ædelstene fra de sydamerikanske Klostre, og
jeg er otte Dage forud for mine Konkurrenter.”

Man talte nu om. det besynderlige Træf, hvorpaa den
Fjerde tog Ordet.

»Jeg kan ogsaa fortælle om ret mærkelige Sammenstød
af Omstændigheder, hvorved en Mand blev rig, og det
efter at have været meget forladt, meget fattig og i
stor Fare. I Landet Danmark er der en Provins, som
hedder Jylland. Den ligger temmelig langt fra Hovedsta-
den, og for endel Aar siden skal det hist og her i den
Provins være gaaet temmelig vildt til, saa at Regeringen
endelig fandt sig foranlediget til at sende en Kommission
med udstrakt Fuldmagt derover. Etsteds var der be-
gaaet en Lovovertrædelse, som vilde have bragt Ved-
kommende i Tugthuset; men den virkelig Skyldige, der
var Familiefader, slap derved, at en ung Slægtning, da
Kommissionen nærmede sig, drog Skylden over paa sig,
men flygtede fra Landet. Flugten var, da man dengang
brugte Pas endog til Rejser indenfor selve Riget, ikke
let og blev iværksat derved, at det unge Menneske lod
sig i en Ligkiste føre ud paa et engelsk Skib, hvor
netop en af Mandskabet var død. Derfra slap han til-
ligemed en Ven eller Bekjendt, der ogsaa havde Grund
til at rømme, over til England, og efter, at hans faa
Pengemidler vare opbrugte, kom han i stor Nød. Han
gav sig til at handle med Svovlstikker, og en Dag kom
han i den østlige Del af London tilfældigvis til at sælge
et Bundt Svovlstikker til en Mand, der handlede med
Hestehaar. De To fandt Behag i hinanden, og den unge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:02:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/4/0350.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free