- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Fjerde Bind /
396

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

396 RAVNEN

ske lammet — tvertimod, medens han ikke turde stride,
veg han ud med Snildhed.

Af alle disse Grunde var det, at Levi svarede: ,,Deres
Bedstemoder? Om Forladelse, Hr. Kapitajn, hvem var
Deres Bedstemoder?”"

»Det var den gamle Mdm. Seilstrup ved Humlebæk.
De kan næppe have glemt hende. Det er dog ikke saa
tidt, at man kommer og besøger døde Folk."

»Och, Hr. Kapitajn, nu husker jeg det! Jo, Mdm. Seil-
strup — nu, De siger det, husker jeg Mdm. Seilstrup.
Det var en stor Lykke .... jeg mener ikke, Hr. Kapitajn,
at det var en Lykke, hun døde, Vorherre bevare’s! Men
det var en Lykke for mig alligevel, at det gik, som det
gik. Jeg skal sige Dem, Hr. Kapitajn, en af mine Venner,
der er Klasselotterikollektør, havde bedt mig om at bringe
en Gevinst til Mdm. Seilstrup ved Helsingør, og jeg gik
fejl, Hr. Kapitajn, jeg vilde bringe de 100 Daler til den
gale Familie."

Det var unægtelig en fuldstændig Usandhed, en Hi-
storie, tilvirket ligesom visse Stile i Skoletiden, over en-
kelte, usammenhængende, givne Ord: Klasselotteri, gaa
Ærinde, bringe Penge til den urette Familie, disse vare
Knudepunkterne i det Væv af Tanker, som omspændte
Levis Hoved, eller de vare den Rending, hvori han slog
en Islæt, der tilvejebragte et overraskende nyt Stykke
Tøj. Men dette er forresten oftest Maaden, hvorpaa Løgn
bliver til; meget Faa have kraftig Fantasi nok til af egen
Magt at tilvejebringe baade Grund, Materialier og Byg-
ning; de opføre Bygningen paa given Grund.

Vilhelm fandt det ikke Umagen værdt at svare, at
hans Bedstemoder, om hun havde levet, ikke vilde mod-
taget Penge, som hun ingen Ret havde til. Han havde er-
faret Nok (eller troede det), Levis Besøg havde ikke havt
nogen Betydning, og han følte sig næsten lettet ved, at
han Intet havde opdaget, at Intet kom i Vejen for Bort-
rejsen.

En halv Time efter havde Situationen igjen forandret
sig. Ferdinand stod ude paa Gaardspladsen tæt ved den
Aabning, der førte til en grøn Plads eller et Vænge. Ibald
var ogsaa kommen ud og havde paa sin vante Vis hur-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:02:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/4/0400.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free