Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAVNEN 413
Den Omstændighed, at De blev trot skyldig i det Punkt,
Kapitajnen nu berørte, har friet Dem fra en betydelig
Pengeudgift. Brødrene vilde ikke gjøre Fordring paa de
Seilstrupske Penge, fordi de frygtede, at en Slægtnings
Død heftede ved dem. Jeg havde maaske, før jeg kom
herud, andre Grunde til ikke at ville spænde Buen for
stramt. Men tag ikke fejl af en Ting: et Vidne lever
endnu. De holder ikke alle Beviserne i Deres
Haand."
Krog sad længe ene. Det Hele havde knap varet fem-
ten Minuter; men desto længere Tid tog det ham at
sætte sig ind i, hvad der var sket. Der var intet ma-
terielt Tab tilføjet ham, Alt var ved det Gamle, ligesom han
havde sagt til Morten, da han ombyttede Ejendomsretten
mod et Bevis paa 15,000 Rdl. Men ligesom Morten den-
gang i et Øjeblik havde mistet det Uhaandgribelige, saa-
ledes havde nu Krog, der sad tilbage med al sin Rig-
dom, med hele sit Hus uskadt, med fornemme og ind-
flydelsesrige Mænd som Gjæster i Huset, mistet det, som
gjorde Huset til Hus. Det stod for ham med ubeskriveligt
Mishag, at han havde en Diner, Gjæster at gaa tilbage til.
Og dog maatte han. Han tog sig endnu en Stund til at
samle sig selv sammen.
Da han kom ind, var Maaltidet langt fremrykket, og,
besynderligt nok, en Stemning, der i visse Maader sva-
rede til, hvad der var sket, havde udbredt sig i Sel-
skabet. Ligefra de Herrer, der sad nærmest hans Kone
og Harriet — Ellinor viste sig naturligvis ikke i Sel-
skab — til den anden Ende af Bordet, havde man be-
gyndt at tale hviskende om den fraværende Vært, og lige-
som ved en mysteriøs Paavirkning, som om Krogs Skæbne
gik igjennem Stuen, var man kommen til at tale, først
om hans mindre gode Egenskaber, saa om hans Løbe-
bane, saa om det Tidligste, der mindedes om ham, den
ulykkelige Middag, og da han traadte ind, saa Alle et
Øjeblik paa ham som en Parvenu, det undrede dem
at være hos.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
