Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IIL.
Patrick O”Brien og Cathleen.
Patrick O’Brien var Forpagter, hvilket vil sige, at han
imod en aarlig Afgift til Grundejeren besad et lille Hus
og et lille Stykke Jord, der ved Flid og Tarvelighed netop
kunde ernære ham. Han var en ung, smuk Mand, af det
ægte milesiske Blod, høj, rank, med sort, krøllet Haar
og mørkeblaa Øjne, og han havde to - Egenskaber, af
hvilke den ene var god, den anden tvivlsom, eller maaske
vare de begge af tvivlsom Art. Den ene var, at han hørte
til den meget udbredte Familie, der roser sig af at ned-
stamme fra en af de gamle irske Konger, O’Brien, og end-
skjønt der, som antydet, kan tvivles om, hvorvidt det er
et Fortrin at høre til en Slægt, der for flere Aarhun-
dreder siden var fornem, men senere er gaaet igjennem
Nød og Ydmygelse, saa var Patrick O’Brien dog stolt
deraf, og han satte en særlig Stolthed i, at han stadig
boede paa sine Fædres Jord. Thi paa den Tid, da Cromwell
konfiskerede saagodtsom hele Irland, boede en O’Brien
paa denne Plet og fik paa en eller anden Maade Lov til
at blive boende, og hans Familie havde bestandig senere
holdt sig fast. Vel var det Slot, som Datidens O’Brien
skulde have beboet, aldeles forsvundet, og Patrick, hans
Efterkommer, boede i den eneste Levning af den Side-
bygning, der engang havde været Stald, og han var Lejer
i Stedet for Ejer; men det var og blev dog hans Forfædres
Hus.
Dette var altsaa Patricks ene Egenskab. Den anden
var, at han uden netop at være en Dranker holdt meget
af et lystigt Lag, og ved saadanne Lejligheder sang han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>