- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Femte Bind /
25

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KÆRLIGHEDSHISTORIER FRA MANGE LANDE 25

længe og saa paa det Hele med en vantro Mine, som om
han formodede, at Nogen var bagved og troede, at han
var dum nok til at lade sig narre. Men efter en Stunds
Forløb mente han dog, at han kunde tage en af disse
gulrøde Tingester op og se paa den, og han saa da, at
den efter Udseendet at dømme var en Guldmønt fra Aaret
1620, og den Tanke opkom hos ham, at muligvis en af
hans Forfædre havde skjult Penge her; man havde dog
forhen hørt Sligt.

Inden det blev mørkt, havde han opsamlet hver eneste
Mønt; men nu, da den Overbevisning dæmrede for ham,
at han var blevet rig, kom ved Siden af Glæden en
ligesaa stor Angst, nemlig den, at Bob, som havde givet
Anledning til den hele Berigelse, løb rasende om og bed
alle Landets Faar, saa at han netop havde faaet Pengene
for at betale Bobs Udskejelser. Tanken om, hvad Cath-
leen vilde sige, og Frygten for, hvad Bob vilde gjøre,
holdt ham vaagen den hele Nat, og om Morgenen lyttede
han ængstelig efter enhver Lyd, maaske Besøg, der an-
meldte bidte Faar; men Ingen kom.

Hele Dagen tilbragte han som i Feber; men om Åfte-
nen nedgrov han de fleste af Mønterne i Stuegulvets Ler,
og næste Morgen begav han sig paa Vejen til Limerick.

Da han kom til O’Dooles Forpagtergaard og spurgte
efter Cathleen, var hun ikke. tilstede; men da han blev
ført ind til Madam O’Doole og navngav sig, raabte hun:
»Saa I er den Mand, skikkelige Folk ikke kan være hos!
Hvilket Fruentimmer vil I gifte Jer med til Haan for
Tro og Love? Har I saa lidt Undseelse, at I selv kommer
og melder det?"

Patrick kunde ikke forstaa et Ord heraf, men begreb
det først, da han erfarede, at Bob den foregaaende Dag
var kommen løbende. At Bob havde kunnet finde Cath-
leen paa et saa langt fraliggende Sted, hvor den aldrig
havde været, havde forekommet Alle som et Vidunder,
der kun kunde betyde, at Patrick var blevet utro, og at
skikkelige Folk ikke kunde være hos ham. Men nu for-
talte Patrick Mad. O’Doole, hvad han kun havde havt
til Hensigt at betro Cathleen, og nu blev der stor Glæde.
Cathleen blev hentet og var først meget forbavset, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/5/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free